Language of document :

Sag anlagt den 19. december 2011 - Asos mod KHIM - Maier (ASOS)

(Sag T-647/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Asos plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor P. Kavanagh)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Roger Maier (San Pietro di Stabio, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. oktober 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2215/2010-4) annulleres.

Der meddeles tilladelse til at registrere det ansøgte varemærke for alle varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærkes specificering.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Asos plc

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "ASOS" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14, 18, 25 og 35 - EF-varemærkeansøgning nr. 4524997

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Roger Maier

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 4580767 for ordmærket "ASSOS" for varer i klasse 3, 12 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde: Appelkammeret undlod at tage behørigt hensyn til sameksistens og dennes indflydelse på helhedsvurderingen af risikoen for forveksling, og afviste fejlagtigt beviset for sameksistensens relevans. Appelkammeret begik desuden en fejl i forbindelse med vurderingen af det ansøgte varemærkes begrebsmæssige indholdsbetydning og undlod at tage hensyn til det ansøgte varemærkes korrekte begrebsmæssige betydning i forbindelse med vurderingen af risikoen for forveksling på baggrund af helhedsvurderingen.

____________