Language of document : ECLI:EU:T:2014:800





Rettens dom (Første Afdeling) af 23. september 2014 – Ipatau mod Rådet

(Sag T-646/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer – restriktioner for indrejse i eller transit gennem EUʼs område – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – antagelighed – begrundelsespligt – retten til forsvar – fejlskøn«

1.                     Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der indfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, der offentliggøres og meddeles til adressaterne – datoen for meddelelsen af retsakten (art. 263, stk. 4 og 6, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rettens procesreglement, art. 102; Rådets beslutning 2011/666/FUSP og 2012/642/FUSP; Rådets forordning nr. 1000/2011 og nr. 1017/2012) (jf. præmis 44-47)

2.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland– indefrysning af midler – ret til forsvar – meddelelse om belastende omstændigheder – efterfølgende afgørelse, der opretholdt sagsøgerens navn på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – tilsidesættelse af retten til kontradiktion – foreligger ikke [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2012/642/FUSP; Rådets forordning nr. 1017/2012] (jf. præmis 72-81)

3.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af midler for visse personer og enheder, henset til situationen i Hviderusland – mindstekrav (art. 296 TFUE; Rådets beslutning 2011/666/FUSP og 2012/642/FUSP; Rådets forordning nr. 1000/2011 og nr. 1017/2012) (jf. præmis 92-96 og 104)

4.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af midler for visse personer og enheder, henset til situationen i Hviderusland – karakteren af disse foranstaltninger – ingen strafferetlig karakter (Rådets beslutning 2011/666/FUSP og 2012/642/FUSP; Rådets forordning nr. 1000/2011 og nr. 1017/2012) (jf. præmis 113)

5.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af midler for visse personer og enheder, henset til situationen i Hviderusland – kontrollens rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets beslutning 2011/666/FUSP og 2012/642/FUSP; Rådets forordning nr. 1000/2011 og nr. 1017/2012) (jf. præmis 132-135)

Angående

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 17), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 8), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Rådets afgørelse af 14. november 2011, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens anmodning om at få fjernet sit navn fra Rådets afgørelse 2011/69/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 28, s. 40), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 84/2011 af 31. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 28, s. 17), og om annullation af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1) og af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Vadzim Ipatau bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådets omkostninger.