RETTENS DOM (Appelafdelingen)

1. september 2010

Sag T­91/09 P

Carina Skareby

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — personalesag — tjenestemænd — bedømmelse — karriereudviklingsrapport — bedømmelsesåret 2005 — forenklet rapport for perioden fra januar til september 2005 — den fuldstændige gentagelse af bedømmelserne i karriereudviklingsrapporten for 2004 delvis annulleret efter den anfægtede dom«

Angående: Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 15. december 2008 i sag F­34/07, Skareby mod Kommissionen, (Sml. Pers. I‑A‑1, s. 477, og II‑A‑1, s. 2637), hvori der blev nedlagt påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Dommen afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 15. december 2008 i sag F­34/07, Skareby mod Kommissionen (Sml. Pers. I‑A‑1, s. 477, og II‑A‑1, s. 2637), ophæves, for så vidt som Personaleretten forkastede klagepunktet om, at der ikke blev foretaget en bedømmelse af Carina Skarebys tjenstlige indsats for perioden fra januar til september 2005. Afgørelsen af 18. juli 2006 om udfærdigelse af Carina Skarebys karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2005 annulleres, for så vidt som den vedrører punkt 6.1 med overskriften »tjenstlig indsats«. I øvrigt frifindes Kommissionen i den sag, der er anlagt ved Personaleretten under sagsnummer F­34/07. Europa-Kommissionen betaler alle omkostninger ved nærværende instans samt omkostningerne ved Personaleretten.

Sammendrag

1.      Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — Personalerettens anvendelse af en indirekte begrundelse — lovlig — betingelser

(Statutten for Domstolen, art. 36, og bilag I, art. 7, stk. 1)

2.      Appel — anbringender — retlig fejl

(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 10, stk. 2)

3.      Tjenestemænd — søgsmål — formål — påbud til administrationen — afvisning

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.      Selv om det påhviler Personaleretten at begrunde sine domme, jf. artikel 36 i statutten for Domstolen, som finder anvendelse på Personaleretten i medfør af artikel 7, stk. 1, i bilag I til samme statut, påhviler det i medfør af begrundelsespligten ikke denne i sin fremstilling udtømmende og et for et at behandle alle de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan fremgå indirekte, forudsat at de berørte parter kan få kendskab til begrundelsen for, at førsteinstansen ikke har tiltrådt deres argumenter, og således, at Retten kan råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret.

(jf. præmis 36)

Henvisning til:

Domstolen, 9. september 2008, forenede sager C­120/06 P og C­121/06 P, FIAMM og FIAMM Technologies mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 6513, præmis 96; Domstolen, 2. april 2009, sag C­431/07 P, Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen, Sml. I, s. 2665, præmis 42

2.      Personaleretten har begået en retlig fejl ved i en forenklet rapport at tillade en forlængelse af en bedømmelse, som i realiteten ikke eksisterede som følge af Rettens delvise annullation af karriereudviklingsrapporten for det foregående år. Førsteinstansen var klar over den risiko, den løb ved at basere sig på denne rapport, eftersom den henviste til, at dens dom vedrørende denne rapports lovlighed var genstand for appel.

(jf. præmis 57)

3.      Det påhviler ikke Retten at rette pålæg til institutionerne eller at fremsætte principielle erklæringer eller konstateringer. I henhold til artikel 266 TEUF har den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, nemlig pligt til at gennemføre de til annullationsdommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

(jf. præmis 70)

Henvisning til:

Retten, 28. oktober 2004, sag T­76/03, Meister mod KHIM, Sml.Pers. I­A, s. 325 og II, s. 1477, præmis 38