Language of document :

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 9. januar 2024 – straffesag mod M.S.S. m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofijski gradski sad – Bulgarien)

(Sag C-338/23 1 , Bravchev 2 )

(Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement – fortolkning af national ret – åbenbart, at Domstolen ikke har kompetence – krav om angivelse af den lovgivningsmæssige sammenhæng for tvisten i hovedsagen samt af grundene til, at der er behov for en besvarelse af det præjudicielle spørgsmål – manglende tilstrækkelig præcisering – åbenbart afvisningsgrundlag)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofijski gradski sad

Parter i hovedsagen

M.S.S. m.fl.

Procesdeltager: Sofijska gradska prokuratura

Konklusion

Det er åbenbart, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har kompetence til at besvare det fjerde spørgsmål, som Sofijski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien) har forelagt ved afgørelse af 25. maj 2023.

Det er åbenbart, at den anmodning om præjudiciel afgørelse, som Sofijski gradski sad (byretten i Sofia) har indgivet, skal afvises for så vidt angår de øvrige spørgsmål, som denne ret har forelagt.

____________

1 EUT C 304 af 28.8.2023.

1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.