Language of document : ECLI:EU:T:2008:496





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. november 2008 – Duro Sweden mod KHIM (EASYCOVER)

(Sag T-346/07)

»EF-varemærker – ansøgning om EASYCOVER som EF-ordmærke – absolutte registreringshindringer – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 73 i forordning nr. 40/94«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber [Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 54, 55, 63, 67 og 68)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg [Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 75 og 76)

3.                     EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar (Rådets forordning nr. 40/94, art. 73) (jf. præmis 79 og 80)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. juli 2007 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1065/2005-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket EASYCOVER som EF-varemærke.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Duro Sweden AB

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket EASYCOVER for varer i klasse 19, 24 og 27 – ansøgning nr. 4114567

Undersøgerens afgørelse:

Afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 3. juli 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1065/2005-4) annulleres for så vidt angår varerne inden for kategorien »monumenter (ikke af metal)«.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Duro Sweden AB bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de omkostninger, Harmoniseringskontoret har afholdt. Harmoniseringskontoret bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.