Sag T-24/05

Alliance One International, Inc. m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markedet – begrundelsespligt – tilregnelse af ulovlig adfærd – ligebehandling«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – fællesskabsregler – virksomhed – begreb – økonomisk enhed

(Art. 81, stk. 1, EF)

2.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF)

3.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF)

4.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – Virksomhed underlagt kontrol fra flere andre virksomheder eller personer i fællesskab

(Art. 81, stk. 1, EF)

5.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne

(Art. 81 EF og 253 EF)

6.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

1.      Fællesskabets konkurrenceret vedrører virksomheders aktiviteter. Begrebet virksomhed omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde. Retspraksis har præciseret, at begrebet virksomhed i denne kontekst skal forstås som en økonomisk enhed, også når denne økonomiske enhed juridisk set udgøres af flere fysiske eller juridiske personer. Når en sådan økonomisk enhed overtræder konkurrencereglerne, påhviler det den ifølge princippet om personligt ansvar at stå til regnskab for overtrædelsen.

(jf. præmis 122-124)

2.      Overtrædelse af de fællesskabsretlige konkurrenceregler skal utvetydigt henføres til en juridisk person, der vil kunne blive pålagt en bøde. Med henblik på anvendelsen og gennemførelsen af Kommissionens beslutninger på det konkurrenceretlige område er det nødvendigt at identificere en enhed, der har status som juridisk person, som adressat for beslutningen.

Et datterselskabs adfærd kan tilregnes moderselskabet, bl.a. når datterselskabet, selv om det er en selvstændig juridisk person, ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, men i det væsentlige følger instrukser fra moderselskabet, navnlig under hensyn til de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem disse to virksomheder. Moderselskabet og datterselskabet er i en sådan situation en del af samme økonomiske enhed og udgør derfor én virksomhed. Det er derfor ikke den omstændighed, at der i forholdet mellem moderselskabet og datterselskabet er tale om tilskyndelse til overtrædelsen, og endnu mindre førstnævntes inddragelse i den nævnte overtrædelse, men den omstændighed, at de udgør en enkelt virksomhed i artikel 81 EF’s forstand, som giver Kommissionen mulighed for at rette beslutningen, hvorved der pålægges en bøde, til moderselskabet.

Kommissionen bør ikke begrænse sig til at fastslå, at moderselskabet er i stand til at udøve en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd, men bør ligeledes undersøge, om denne indflydelse faktisk er blevet udøvet. I det konkrete tilfælde, hvor moderselskabet ejer 100% af kapitalen i det datterselskab, som har overtrådt de fællesskabsretlige konkurrenceregler, kan det pågældende moderselskab dels udøve afgørende indflydelse på dette datterselskabs adfærd, dels foreligger der en simpel formodning om, at det pågældende moderselskab faktisk udøver afgørende indflydelse på datterselskabets adfærd. Det er under disse omstændigheder tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at hele kapitalen i et datterselskab ejes af moderselskabet, for at det kan formodes, at moderselskabet udøver en afgørende indflydelse på dette datterselskabs handelspolitik. Kommissionen vil derefter være i stand til at anse moderselskabet for solidarisk ansvarligt for betaling af den bøde, som er pålagt datterselskabet, medmindre dette moderselskab, som det påhviler at afkræfte den pågældende formodning, fører tilstrækkelige beviser med henblik på at godtgøre, at dets datterselskab optræder selvstændigt på markedet. Formodningen, der støttes på ejerskabet af hele kapitalen, kan anvendes ikke alene i den situation, hvor der foreligger en direkte forbindelse mellem moderselskabet og dets datterselskab, men ligeledes i den situation, hvor denne forbindelse er indirekte gennem et andet datterselskab, der er placeret imellem dem.

Kommissionen kan dog vælge ikke at basere sig udelukkende på en sådan formodning, men også på omstændigheder, der kan føre til fastlæggelse af, at moderselskaberne faktisk udøvede en bestemmende indflydelse på deres datterselskab, og følgelig underbygge denne formodning.

(jf. præmis 125-130, 132 og 141)

3.      Det centrale forhold, som Kommissionen har støttet sig på for at fastslå, at moderselskabet og datterselskabet er en del af samme økonomiske enhed, er sidstnævntes manglende selvstændighed i forhold til dets adfærd på markedet, idet denne manglende selvstændighed er den naturlige følge af moderselskabets udøvelse af en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd.

Den bestemmende indflydelse, som et moderselskab skal udøve for at kunne tilregnes ansvaret for den overtrædelse, der er begået af dets datterselskab, kan ikke begrænses til at omhandle aktiviteter, der vedrører datterselskabets handelspolitik i snæver betydning, og som klart er direkte knyttet til den nævnte overtrædelse. For at det kan fastslås, om et datterselskab selvstændigt bestemmer sin adfærd på markedet, skal de samlede relevante omstændigheder vedrørende de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem datterselskabet og moderselskabet tages i betragtning, hvilke omstændigheder kan variere fra sag til sag og derfor ikke kan gøres til genstand for en udtømmende opregning.

(jf. præmis 135, 170 og 171)

4.      Når en virksomhed er underlagt kontrol fra to eller flere andre virksomheder eller personer i fællesskab, har disse virksomheder eller personer pr. definition mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse på den førstnævnte virksomhed. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at tilregne dem ansvaret for den overtrædelse af konkurrencereglerne, der er begået af den virksomhed, de kontrollerer i fællesskab, henset til, at en sådan tilregnelse yderligere kræver, at betingelsen vedrørende faktisk udøvelse af en bestemmende indflydelse er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, kan de forskellige virksomheder eller personer, der udøver kontrollen i fællesskab, gøres ansvarlige for deres datterselskabs ulovlige adfærd. Hvis det fremgår, at kun en af de virksomheder eller personer, der har den fælles ledelse, faktisk udøver en bestemmende indflydelse på deres datterselskabs adfærd, eller hvis andre særlige omstændigheder begrunder det, kan Kommissionen gøre denne virksomhed eller person alene solidarisk ansvarlig for overtrædelsen, der er begået af datterselskabet.

(jf. præmis 165)

5.      Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 253 EF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet om, hvorvidt en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter artikel 253 EF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.

Når en beslutning om anvendelse af artikel 81 EF er rettet til flere adressater og medfører et spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret for overtrædelsen, skal den indeholde en tilstrækkelig begrundelse i forhold til hver af adressaterne, navnlig i forhold til de af dem, som i henhold til beslutningen skal bære byrden for overtrædelsen.

(jf. præmis 149 og 150)

6.      Kommissionen er forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet, der ifølge fast retspraksis kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.

Når Kommissionen i en sag vedrørende en overtrædelse, der implicerer flere forskellige virksomheder, inden for de rammer, der er fastsat af retspraksis, vedtager en bestemt metode for at afgøre, om der er grundlag for at gøre både de datterselskaber, der faktisk har begået overtrædelsen, og deres moderselskaber ansvarlige, bør den bortset fra særlige omstændigheder med henblik herpå basere sig på de samme kriterier i forhold til alle virksomhederne.

(jf. præmis 156 og 157)