Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Las Palmas de Gran Canaria (Spanien) den 6. april 2021 – Zulima mod Servicios Prescriptor y Medios de Pagos E.F.C. S.A.U

(Sag C-215/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia de Las Palmas de Gran Canaria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zulima

Sagsøgt: Servicios Prescriptor y Medios de Pagos E.F.C. S.A.U

Præjudicielt spørgsmål

I forbindelse med forbrugeres klage over urimelige kontraktvilkår på grundlag af direktiv 93/13/EØF 1 og i tilfælde af, at der sker udenretslig fyldestgørelse, indebærer artikel 22 i Ley de Enjuiciamiento Civil (den civile retsplejelov), at forbrugerne skal bære sagsomkostningerne uden hensyntagen til den forudgående adfærd udvist af den erhvervsdrivende, som ikke efterkom de forudgående påkrav. Udgør denne spanske processuelle regel en væsentlig hindring, der kan afholde forbrugerne fra at udøve retten til en effektiv domstolsprøvelse af den eventuelt urimelige karakter af kontraktvilkår i strid med effektivitetsprincippet og med artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13?

____________

1     Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

(EFT 1993, L 95, s. 29).