Sag anlagt den 26. juni 2018 – LL-Carpenter mod Kommissionen

(Sag T-531/18)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: LL-Carpenter (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat J. Buřil)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2018) 4138 final af 26. juni 2018 i sag AT.40037 – Carpenter/Subaru, hvorved Kommissionen i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (herefter »forordning 1/2003«) og i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (herefter »forordning 773/2004«) afviste den klage, som sagsøgeren indgav den 6. september 2012 i henhold til artikel 7 forordning 1/2003 for tilsidesættelse af artikel 101 TEUF.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.    Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med tre mangler, der består i en urigtig retlig vurdering og i en åbenbart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder.

Kommissionen foretog en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet den nåede til den konklusion, at den sagsøgeren foreholdte adfærd (for så vidt angik Den Tjekkiske Republik), blev behandlet af konkurrencemyndigheden i Den Tjekkiske Republik, samt foretog en urigtig retlig vurdering, da den fastslog, at betingelserne for anvendelse af artikel 13 i forordning 1/2003 var opfyldt (for så vidt angik Den Tjekkiske Republik).

Kommissionen undersøgte ikke behørigt alle de faktiske og retlige forhold, som sagsøgeren havde oplyst den om, og derfor foretog den en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet den konkluderede, at sagsøgerens skriftlige bemærkninger ikke førte til en anden vurdering af klagen, og at det var lidet sandsynligt, at der ville blive fastslået en overtrædelse af artikel 101 TEUF, og idet den foretog en urigtig retlig vurdering af sagen, da den konkluderede, at betingelserne for anvendelse af artikel 7, stk. 2, i forordning 773/2004 var overholdt.

2.    Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med procedurefejl, idet Kommissionen ikke gav en fyldestgørende begrundelse i sin afgørelse.

Kommissionen angav ikke, ud fra hvilke prioriteter den besluttede, at den ikke ville gennemføre andre undersøgelser i den foreliggende sag, og den nøjedes med at henvise til de høje udgifter, der måtte forventes i en videre undersøgelse.

Kommissionen redegjorde ikke for den måde, hvorpå den vurderede bevismaterialet, eller for grunden til, at den ikke undersøgte de faktiske og retlige forhold, som sagsøgeren havde oplyst den om, og den begrundede ikke hvorfor den i sin afgørelse om afvisning af klagen udelukkende havde støttet sig på erklæringerne i de skriftlige bemærkninger fra et selskab, der var omfattet af klagen.

____________