Sag T-157/08

Paroc Oy AB

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket INSULATE FOR LIFE – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009] – rent bekræftende afgørelse – delvis afvisning«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse, der bekræfter en tidligere, ikke rettidigt anfægtet afgørelse – afvisning – begrebet bekræftende afgørelse

(Art. 230 EF)

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – bedømmelsen af det fornødne særpræg – kriterier

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – varemærke, der er sammensat af flere bestanddele – den kompetente myndigheds mulighed for at foretage en undersøgelse af hver af varemærkets bestanddele

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]

1.      En afgørelse, der blot bekræfter en tidligere afgørelse, som ikke er blevet anfægtet inden for de herom gældende frister, er ikke en anfægtelig retsakt. Ud fra formålet om ikke at lade søgsmålsfrister genoplive i forhold til en stadfæstet afgørelse må søgsmål rettet mod en sådan bekræftende afgørelse afvises.

En afgørelse betragtes blot som en bekræftelse af en tidligere afgørelse, hvis den ikke indeholder et nyt element i forhold til den tidligere akt, og hvis der ikke forud er indledt en fornyet vurdering af adressatens retstilling.

Det skal således afgøres, om og i hvilket omfang den anden afgørelse udgør en rent bekræftende afgørelse af den første afgørelse, hvilket forudsætter en identifikation af de respektive oplysninger i tvisterne, der ligger til grund for de pågældende afgørelser. Det skal herved vurderes, om parterne i de pågældende sager, deres påstande, deres anbringender, deres argumenter samt de faktiske og retlige omstændigheder, som karakteriserer sagerne og er bestemmende for afgørelsernes konklusioner, er identiske eller ej.

Såfremt den anden afgørelse skal anses for at være en rent bekræftende afgørelse, skal det således undersøges, dels om den anden afgørelse hviler på nye oplysninger, der kan have en indvirkning på afgørelsens konklusion og på den begrundelse, der udgør den fornødne støtte for afgørelsen, dels om sagsøgerens situation har været genstand for en fornyet vurdering inden for rammerne af denne afgørelse.

(jf. præmis 29, 30, 32 og 35)

2.      Den omstændighed, at et varemærke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, betyder, at varemærket er egnet til at identificere den vare eller tjenesteydelse, for hvilken det er søgt registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare eller tjenesteydelse fra andre virksomheders. Det er hertil ikke nødvendigt, at mærket giver præcise oplysninger om identiteten af den producent, der har fremstillet varen, eller den, der har præsteret tjenesteydelsen. Det er tilstrækkeligt, at varemærket giver mulighed for, at den pågældende omsætningskreds kan adskille den vare eller tjenesteydelse, som det omfatter, fra dem, der har en anden kommerciel oprindelse, og at det giver mulighed for at fastslå, at alle de varer eller tjenesteydelser, som det omfatter, er blevet fremstillet, markedsført eller leveret under kontrol af varemærkeindehaveren, der er ansvarlig for deres kvalitet.

Derimod giver de tegn, der mangler fornødent særpræg i bestemmelsens forstand, ikke den relevante kundekreds mulighed for ved en senere erhvervelse af de pågældende varer eller tjenesteydelser at gentage oplevelsen, hvis den er positiv, eller undgå den, hvis den er negativ. Dette er navnlig tilfældet med tegn, som er almindeligt anvendt ved markedsføringen af de pågældende varer eller tjenesteydelser. Disse tegn anses nemlig for at være uegnede til at udøve varemærkets væsentligste funktion, nemlig at identificere den pågældende vares eller tjenesteydelses oprindelse.

(jf. præmis 44 og 45)

3.      Ved bedømmelsen af, hvorvidt et sammensat varemærke mangler fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, skal der tages hensyn til dettes relevante betydning, hvilken fastslås på grundlag af alle de bestanddele, tegnet er sammensat af, og ikke på grundlag af en enkelt af disse bestanddele. Bedømmelsen af, om sådanne tegn har særpræg, kan således ikke begrænses til en undersøgelse af deres ord eller bestanddele hver for sig, men der skal under alle omstændigheder lægges vægt på den relevante kundekreds’ helhedsindtryk af disse varemærker og ikke på den formodning, at bestanddele, der isoleret betragtet ikke har fornødent særpræg, ikke kan få dette, såfremt de kombineres. Det forhold alene, at hver af disse bestanddele taget hver for sig mangler fornødent særpræg, udelukker således ikke, at den kombination, som de udgør, kan have et sådant. Ved bedømmelsen af, hvorvidt et varemærke mangler fornødent særpræg, skal der med andre ord tages hensyn til det helhedsindtryk, som det giver. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke er grund til i første omgang at foretage en undersøgelse hver for sig af de forskellige bestanddele, der er anvendt ved udformningen af det omhandlede varemærke. Det kan faktisk være nyttigt, at der i forbindelse med den samlede vurdering foretages en undersøgelse af hver enkelt af de bestanddele, som det pågældende varemærke består af.

(jf. præmis 50)

4.      Ordmærket INSULATE FOR LIFE, som er søgt registreret som EF-varemærke for tjenesteydelserne, som svarer til beskrivelsen »Byggevirksomhed; reparationsvirksomhed; installationsvirksomhed« i klasse 37 i Nicearrangementet, mangler fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker set fra synsvinklen hos den kundekreds, der behersker engelsk.

Den relevante kundekreds vil i forhold til de omhandlede tjenesteydelser umiddelbart og uden større analytisk overvejelse opfatte det ansøgte varemærke som en henvisning til tjenesteydelser med lang holdbarhed, der er knyttet til anvendelsen af et særligt resistent isoleringsmateriale, og ikke som en angivelse af den handelsmæssige oprindelse af de pågældende tjenesteydelser. Dette ordmærke har ikke, selv ikke som lovprisende eller salgsfremmende slogan, en tilstrækkelig grad af originalitet eller prægnans, der gør det nødvendigt for den omhandlede kundekreds at udøve et minimum af fortolkningsindsats, gøre sig overvejelser eller foretage en analyse, idet denne kundekreds umiddelbart vil associere det med de omhandlede tjenesteydelser, som kan markedsføres af enhver virksomhed inden for bygge- og isoleringssektoren.

(jf. præmis 48, 52 og 53)