Sag C-270/16
Carlos Enrique Ruiz Conejero
mod
Ferroser Servicios Auxiliares SA
og
Ministerio Fiscal
(anmodning om præjudiciel afgørelse
indgivet af Juzgado de lo Social no 1 de Cuenca)
»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2000/78/EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i) – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – national lovgivning, som under visse betingelser tillader afskedigelse af en arbejdstager på grund af periodisk fravær, selv når fraværet er begrundet – arbejdstagers fravær følger af sygdomme, som skyldes vedkommendes handicap – forskelsbehandling på grund af handicap – indirekte forskelsbehandling – berettigelse – bekæmpelse af fravær på arbejdspladsen – hensigtsmæssighed – proportionalitet«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2018
1. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – begrebet handicap – en arbejdstager, som er ramt af fedme, der ikke eller kun i begrænset omfang kan udføre sit arbejde i en lang periode – omfattet
(Rådets direktiv 2000/78)
2. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – national lovgivning, som under visse betingelser tillader afskedigelse af en arbejdstager på grund af periodisk fravær, selv når fraværet er begrundet – arbejdstagers fravær følger af sygdomme, som skyldes vedkommendes handicap – ikke tilladt – undtagelse – forfølgelse af målet om bekæmpelse af fravær på arbejdspladsen – overholdelse af proportionalitetsprincippet – den nationale rets afgørelse
[Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 2, litra b), nr. i)]
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 28-30)
2. Artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at en arbejdsgiver kan afskedige en arbejdstager på grund af periodisk fravær fra arbejdspladsen, selv om fraværet er berettiget, i tilfælde, hvor fraværet følger af sygdomme, der skyldes det handicap, som denne arbejdstager har, medmindre denne lovgivning forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.
I denne forbindelse skal det fastslås, at en handicappet arbejdstager i princippet er udsat for en højere risiko for, at artikel 52, litra d), i lov om arbejdstageres rettigheder anvendes over for den pågældende end en ikke-handicappet arbejdstager. En handicappet arbejdstager er nemlig i sammenligning med en ikke-handicappet arbejdstager udsat for en yderligere risiko for at være fraværende på grund af en sygdom, der har sammenhæng med den pågældendes handicap. En handicappet arbejdstager er således udsat for en højere risiko for at kumulere sygefraværsdage og følgelig at nå de grænser, der er fastsat i artikel 52, litra d), i lov om arbejdstagere. Således fremgår det, at reglen i denne bestemmelse kan stille handicappede arbejdstagere ufordelagtigt og således medføre en forskellig behandling indirekte på grund af handicap som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78 (jf. i denne retning dom af 11.4.2013, HK Danmark, C-335/11 og C-337/11, EU:C:2013:222, præmis 76).
I dette tilfælde skal det lægges til grund, at bekæmpelse af fravær på arbejdspladsen kan anerkendes som et legitimt formål som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78, eftersom det drejer sig om en foranstaltning, der er omfattet af beskæftigelsespolitikken (jf. i denne retning dom af 11.4.2013, HK Danmark, C-335/11 og C-337/11, EU:C:2013:222, præmis 82).
Det skal imidlertid undersøges, om de midler, der bringes i anvendelse i den nationale lovgivning til at opfylde disse mål, er hensigtsmæssige og nødvendige, og at de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(jf. præmis 39, 44, 45 og 57 samt domskonkl.)