Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 12. maj 2004

i sag T-198/01 R [III], Technische Glaswerke Ilmenau GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Foreløbige forholdsregler - statsstøtte - pligt til tilbagesøgning - fumus boni juris - uopsættelighed - afvejning af interesser - ekstraordinære omstændigheder)

(Processprog: tysk)

I sag T-198/01 R [III], Technische Glaswerke Ilmenau GmbH, Ilmenau (Tyskland), først ved advokaterne G. Schohe og C. Arhold og derpå ved advokaterne C. Arhold og N. Wimmer, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: V. Di Bucci og V. Kreuschitz), hvori der er indgivet begæring om udsættelse af gennemførelsen af artikel 2 i Kommissionens beslutning 2002/185/EF af 12. juni 2001 om Forbundsrepublikken Tysklands statsstøtte til Technische Glaswerke Ilmenau GmbH (EFT 2002 L 62, s. 30), og hvori Rettens præsident i forvejen har afsagt kendelse den 4. april 2002 og den 1. august 2003, har Rettens præsident den 12. maj 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Gennemførelsen af artikel 2 i Kommissionens beslutning 2002/185/EF af 12. juni 2001 om Forbundsrepublikken Tysklands statsstøtte til Technische Glaswerke Ilmenau GmbH udsættes, indtil der er afsagt dom i hovedsagen.

Afgørelsen om sagens, herunder intervenientens, omkostninger udsættes.

____________