Sag anlagt den 15. december 2010 - Quimitécnica.com og de Mello mod Kommissionen
(Sag T-564/10)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøgere: Quimitécnica.com - Comércio e Indústria Química, SA (Lordelo, Portugal) og José de Mello - Sociedade Gestora de Participações Sociais, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokat J. Calheiros)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Kommissionens beslutning, der blev vedtaget af dennes regnskabsfører i skrivelse af 8. oktober 2010 med henvisningen BUDG/C5/MG s737983, annulleres delvis i henhold til artikel 264 TEUF, for så vidt som beslutningen kræver, at den nødvendige finansielle garanti stilles af en bank med en langsigtet "AA"-kreditvurdering
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande fremsat følgende anbringender:
1. Første anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - manglende begrundelse af beslutningen vedtaget den 8. oktober 2010.
Sagsøgerne har i henhold til dette anbringende gjort følgende gældende:
I henhold til artikel 296 TEUF skal alle retsakter, herunder beslutninger, begrundes. Beslutningen vedtaget den 8. oktober 2010 indeholder ingen begrundelse vedrørende kravet om en kreditvurdering af den bank, der udsteder garantien.
En sådan begrundelse burde, når henses til det krævede vurderingsniveau, være afgivet. Begrundelsespligten er så meget desto mere vigtig i forbindelse med udøvelsen af skønsmæssig beføjelse, end når det drejer sig om udøvelsen af en bunden kompetence.
Beslutningen henviser desuden ikke til nogen EU-retlig bestemmelse (heller ikke engang en rent intern bestemmelse), som kan begrunde dette krav. Da beslutningen således er mangelfuldt begrundet, skal den omtvistede beslutning annulleres i denne henseende.
2. Andet anbringende om overtrædelse af Traktaten - proportionalitetsprincippet
Sagsøgerne har i henhold til dette anbringende gjort følgende gældende:
Ifølge artikel 85 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 "stiller debitor" med henblik på yderligere fristforlængelse for betalingen "for at beskytte Fællesskabernes rettigheder, en finansiel garanti, som godtages af institutionens regnskabsfører, for både hovedstol og rente af endnu ikke inddrevet gæld". De interesser, der søges beskyttet med denne garanti, er således Fællesskabets rettigheder og i det foreliggende tilfælde retten til at opkræve de skyldige beløb.
En anfordringsgaranti, der ifølge de særlige kendetegn i den af Kommissionen krævede model udstedes af et kreditinstitut, udgør en hensigtsmæssig og tilstrækkelig måde at sikre overførslen af de skyldige beløb. Det samlede portugisiske retssystem (og retssystemerne i de andre EU-medlemsstater i almindelighed) accepterer således udstedelsen af en bankgaranti til vidt forskellige formål, herunder med henblik på at suspendere gennemførelsen af retsafgørelser.
I den foreliggende sag skulle den af sagsøgerne foreslåede garanti, som Kommission ikke accepterede, udstedes af Banco Comercial Português SA, et kreditinstitut med sæde i Den Europæiske Union og underlagt de tilsyns- og konsolideringsregler, som EU-institutionerne selv har defineret. Der er således tilsyneladende intet, der kan begrunde - som forsvar for Fællesskabets rettigheder - en afvisning af, at garantien kan stilles af denne bank, eller kravet om, at garantien stilles af en bank med en langsigtet "AA"-kreditvurdering.
Hertil kommer den konjunkturbestemte omstændighed, som er offentlig kendt, hvorefter kreditvurderingerne af de portugisiske banker for nylig er blevet påvirket af ændringen af vurderingen af den Portugisiske Republik: Der er således på nuværende tidspunkt ingen banker med sæde i Portugal, der opfylder kriteriet om en (langsigtet "AA") kreditvurdering, som krævet i Kommissionens beslutning.
Det følger heraf, at den anfægtede beslutning ikke er i overensstemmelse med nødvendighedskriteriet (der udgør et væsentlig aspekt i proportionalitetsprincippet), eftersom Kommissionen iblandt de mulige foranstaltninger har valgt den foranstaltning, der i henhold til den nuværende konjunktur, i videst muligt omfang strider mod sagsøgernes interesser.
Der foreligger derfor et åbenlyst misforhold mellem det af Kommissionen nedlagte krav (om, at garantien skal udstedes af en europæisk bank med en langsigtet "AA"-kreditvurdering) og det forfulgte formål (beskyttelsen af Kommissionens ret til at modtage de skyldige beløb), således at den anfægtede beslutning i denne henseende skal annulleres.
____________