Language of document :

Appel iværksat den 14. december 2023 af European Crop Care Association (ECCA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 4. oktober 2023 i sag T-77/20, Ascenza Agro og Industrias Afrasa mod Kommissionen

(Sag C-773/23 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: European Crop Care Association (ECCA) (ved avocats S. Pappas og A. Pappas)

De andre parter i appelsagen: Ascenza Agro, SA, Industrias Afrasa, SA, Europa-Kommissionen, Kongeriget Danmark, Den Franske Republik og Health and Environment Alliance (HEAL)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves

Efter ophævelsen af den appellerede dom annulleres den anfægtede forordning

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og appellantens omkostninger i forbindelse med nærværende sag og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for påstanden om, at EU-Domstolen foretager en vurdering af og ophæver den appellerede dom, fremsat fire anbringender.

Første anbringende om, at Retten har tilsidesat forordning (EF) nr. 1107/2009 1 ved at fortsætte med anvendelsen af analogislutningsmetoden og en »weight of evidence«-tilgang til trods for det manglende retsgrundlag herfor.

Andet anbringende om, at Retten har tilsidesat artikel 296 TEUF.

Tredje anbringende om, at Retten har tilsidesat de gældende procedurekrav.

Fjerde anbringende om, at den appellerede dom misbruger analogislutningsmetoden og indeholder en selvmodsigende begrundelse.

____________

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s.1).