RETTENS DOM (Appelafdelingen)
25. september 2014
Sag T-86/13 P
Diana Grazyte
mod
Europa-Kommissionen
»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – løn – udlandstillæg – betingelse i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten – tiårig referenceperiode – tjeneste i en international organisation«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 5. december 2012, Grazyte mod Kommissionen (F-76/11, Sml. Pers., EU:F:2012:173), med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Appellen forkastes. Diana Grazyte bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger i nærværende instans.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – tjeneste for en anden stat eller en international organisation – begreb – tjeneste ved Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) – omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1)
2. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – varig bopæl uden for beskæftigelsesmedlemsstaten i referenceperioden – beregning af perioden – ikke medregning af tjenesteperioder for en stat eller en international organisation – lovlig
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra b)]
3. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – støttet på objektive forhold – hensyntagen til de grunde, den omhandlede person har haft til at forlade det land, hvor vedkommende har eller har haft statsborgerskab – foreligger ikke
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra b)]
1. Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skal i egenskab af organer nedsat af Unionen betragtes som internationale organisationer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i bilag VII til vedtægten.
Når Kommissionens aktiviteter anses for tjenester, der udøves for en international organisation i nævnte bestemmelses forstand, kan en anderledes løsning for så vidt angår EU-organer på ingen måde begrundes.
(jf. præmis 33-35)
Henvisning til:
Domstolen: dom Atala-Palmerini mod Kommissionen, 201/88, Sml., EU:C:1989:365, præmis 6
Retten: domme Vardakas mod Kommissionen, T-4/92, Sml., EU:T:1993:29, præmis 47, og Liaskou mod Rådet, T-60/00, Sml. Pers., EU:T:2001:129, præmis 49 og 50
2. Hvad angår betingelserne for tildeling af udlandstillæg skal tjenestemanden i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten bevise, at vedkommende har haft varig bopæl uden for beskæftigelsesmedlemsstaten, hvor vedkommende har eller har haft statsborgerskab, af en anden grund end tjenesteudøvelse for en stat eller en international organisation. Hvis tjenestemanden faktisk har haft varig bopæl uden for beskæftigelsesmedlemsstaten, men under tjenesteudøvelse for en stat eller en international organisation, kan det ikke lægges til grund, at nævnte tjenestemand har afbrudt den varige forbindelse med beskæftigelseslandet, hvor vedkommende har eller har haft statsborgerskab. Det er således alene den omstændighed, at vedkommende i løbet af den tiårige referenceperiode har udøvet tjeneste for en stat eller en international organisation, der afkræfter formodningen for, at den varige forbindelse med beskæftigelseslandet, hvor vedkommende har eller har haft statsborgerskab, kan anses for at være ophørt.
Ved beregningen af den tiårige referenceperiode skal der derfor tages hensyn til de perioder, hvor vedkommende har udøvet tjeneste i en afdeling inden for en stat eller i en international organisation, ved ikke at medregne dem, hvilket medfører en tilsvarende forlængelse af referenceperioden. En tilgang, der består i ikke at drage nogen konsekvenser – for så vidt angår afgrænsningen af nævnte periode – af den omstændighed, at et hverv er blevet udført på vegne af en stat eller en international organisation, ville nemlig tilsidesætte både ordlyden af og formålet med artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten, eftersom den i praksis ville medføre en ligestilling af et sådant hverv med et hverv udført for enhver anden arbejdsgiver.
(jf. præmis 50, 51 og 54)
Henvisning til:
Domstolen: dom Adam mod Kommissionen, C-211/06 P, Sml. Pers, EU:C:2008:34, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis
Retten: 27. dom Lemaître mod Kommissionen, T-317/99, Sml. Pers, EU:T:2000:218, præmis 59
3. Det følger på ingen måde af artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten, at de årsager, der har ligget til grund for flytningen eller beslutningen om at blive i det nye land skal tages i betragtning i forbindelse med tildelingen af udlandstillægget. En materiel prøvelse af de forskellige bevæggrunde for, at den omhandlede person forlader det land, hvor vedkommende har eller har haft statsborgerskab, for at bosætte sig i et andet land, er nødvendigvis støttet på vurderinger af subjektiv karakter, hvilket er uforeneligt både med ordlyden af og formålene med nævnte bestemmelse.
Desuden kan det på ingen måde udledes af artikel 4 i bilag VII til vedtægten, at ophavsmændene hertil har haft intentioner om at tildele tidspunktet for flytningen af bopælen uden for den stat, hvor vedkommende har eller har haft statsborgerskab, eller de årsager, der ligger til grund for denne flytning, nogen særlig betydning.
(jf. præmis 56, 58 og 78)
Henvisning til:
Retten: domme Costacurta Gelabert mod Kommissionen, T-18/91, Sml. EU:T:1992:56, præmis 42, og Reichert mod Parlamentet, T-18/98, Sml. Pers, EU:T:2000:113, præmis 25