Language of document : ECLI:EU:F:2008:150

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

27. november 2008

Sag F-35/07

Bettina Klug

mod

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

»Personalesag – midlertidigt ansatte – tidsbegrænset ansættelseskontrakt ikke fornyet – negativ bedømmelsesrapport – psykisk chikane«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Bettina Klug nedlagde påstand om, at Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtedes at forlænge den ansættelseskontrakt, der blev indgået den 7. februar 2002 og trådte i kraft den 1. juli 2002 for en periode på fem år, at betale en erstatning på 200 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, som Bettina Klug havde lidt, at tilbagekalde bedømmelsesrapporten for perioden fra den 31. december 2004 til den 31. december 2006 og at udarbejde en ny rapport på grundlag af Personalerettens afgørelse.

Udfald: Det Europæiske Lægemiddelagentur frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – bebyrdende akt – begreb – afgørelse, hvori datoen for udløbet af en kontrakt som midlertidigt ansat er gengivet, hvilket skal fortolkes som en afgørelse om ikke at forlænge kontrakten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – administrationens skønsbeføjelse

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47)

3.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – rækkevidde – administrationens pligt til at undersøge klager vedrørende psykisk chikane og meddele klageren resultatet heraf

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24 og art.  90, stk. 1; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 11)

1.      En afgørelse, hvorved en midlertidigt ansat bliver påmindet om den dato, hvor den pågældendes ansættelseskontrakt, som kan forlænges, udløber, og som den pågældende ikke kan forstå på anden måde end som et afslag på forlængelse af kontrakten, udgør en akt, der går vedkommende imod, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i vedtægtens artikel 90, stk. 2. En sådan afgørelse, som bevirker, at en midlertidigt ansat ikke kan opretholde arbejdsforholdet til en fællesskabsinstitution, udgør nemlig en retsakt, der direkte og umiddelbart berører den ansattes interesser, eftersom den ansattes reststilling ændres markant.

(jf. præmis 43)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 15. oktober 2008, sag T-160/04, Potamianos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 23.

Personaleretten: 28. juni 2007, sag F-38/06, Bianchi mod ETF, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 92-94.

2.      Eftersom den kompetente myndighed råder over en vid skønsbeføjelse for så vidt angår opsigelse af en tidsbegrænset kontrakt for en midlertidigt ansat, i overensstemmelse med artikel 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og for så vidt angår fremskyndet opsigelse af en tidsbegrænset kontrakt, skal Fællesskabets retsinstansers kontrol – uafhængigt af kontrollen af, om begrundelsespligten er overholdt – begrænses til en efterprøvelse af, om der foreligger en åbenbar fejl eller magtfordrejning. Det samme gør sig så meget desto mere gældende, når der ikke er tale om en fremskyndet opsigelse, men derimod om ikke at forlænge en kontrakt som midlertidigt ansat indgået på bestemt tid, eftersom kontrakten udelukkende kan forlænges på betingelse af, at det er i overensstemmelse med tjenestens interesse.

Den kompetente myndighed er i denne forbindelse forpligtet til, når den træffer afgørelse vedrørende den ansattes situation, at tage hensyn til alle de forhold, der kan påvirke dens afgørelse, herunder navnlig den pågældende ansattes interesse. Dette følger nemlig af forvaltningens omsorgspligt, som afspejler balancen mellem de gensidige rettigheder og pligter, som vedtægten og, analogt, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har indført i forholdet mellem den offentlige myndighed og dens ansatte. Den omstændighed, at der skal tages hensyn til den ansattes personlige interesser, indebærer imidlertid ikke et forbud mod, at den kompetente myndighed ikke forlænger en tidsbegrænset kontrakt til trods for den ansattes indsigelse herimod, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse.

Fællesskabets retsinstansers kontrol skal således begrænses til en efterprøvelse af, om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af tjenestens interesse, der har kunnet begrunde afgørelsen om ikke at forlænge den midlertidigt ansattes kontrakt, at der ikke er tale om magtfordrejning, og at fællesskabsinstitutionen ikke har tilsidesat sin omsorgspligt ved vurderingen af, om en kontrakt, som institutionen har indgået med en af dens ansatte, skal forlænges.

(jf. præmis 65-68 og 79)

Henvisning til:

Domstolen: 26. februar 1981, sag 25/80, De Briey mod Kommissionen, Sml. s. 637, præmis 7; 29. juni 1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38.

Retten i Første Instans: 28. januar 1992, sag T-45/90, Speybrouck mod Parlamentet, Sml. II, s. 33, præmis 97 og 98; 17. marts 1994, sag T-51/91, Hoyer mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 103, og II, s. 341, præmis 36; 18. april 1996, sag T-13/95, Kyrpitsis mod ØSU, Sml. Pers. I-A, s. 167, og II, s. 503, præmis 52; 14. juli 1997, sag T-123/95, B mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 245, og II, s. 697, præmis 70; 12. december 2000, sag T-223/99, Dejaiffe mod KHIM, Sml. Pers. I-A, s. 277, og II, s. 1267, præmis 51 og 53; 6. februar 2003, sag T-7/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 37, og II, s. 239, præmis 50, 51 og 64; 1. marts 2005, sag T-258/03, Mausolf mod Europol, Sml. Pers. I-A, s. 45, og II, s. 189, præmis 49.

3.      Den bistandsforpligtelse, som er foreskrevet i vedtægtens artikel 24, og som finder anvendelse på midlertidigt ansatte i henhold til artikel 11 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, indebærer bl.a., at administrationen er forpligtet til grundigt, hurtigt og fortroligt at undersøge klager vedrørende psykisk chikane og meddele klageren resultatet af undersøgelsen.

Med henblik herpå påhviler det den tjenestemand eller ansatte, der gør krav på beskyttelse fra institutionen, at indgive en begæring i medfør af vedtægtens artikel 24, jf. vedtægtens artikel 90, stk. 1, hvoraf det fremgår, at det er sandsynligt, at de angreb, han hævder at have været udsat for, faktisk har fundet sted. I så fald er den pågældende institution forpligtet til at træffe passende foranstaltninger, navnlig ved at gennemføre en undersøgelse, for i samarbejde med klageren at fastslå de omstændigheder, der ligger til grund for klagen.

(jf. præmis 73, 74 og 76)

Henvisning til:

Domstolen: 14. juni 1979, sag 18/78, V. mod Kommissionen, Sml. s. 2093, præmis 15; 26. januar 1989, sag 224/87, Koutchoumoff mod Kommissionen, Sml. s. 99, præmis 15 og 16.

Retten i Første Instans: 21. april 1993, sag T-5/92, Tallarico mod Parlamentet, Sml. I, s. 477, præmis 30 og 31.