DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
11. marts 2010 (*)
»Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001– specielle kompetenceregler – artikel 5, nr. 1), litra a), og artikel 5, nr. 1), litra b), andet led – levering af tjenesteydelser – handelsagenturaftale – opfyldelse af kontrakten i flere medlemsstater«
I sag C-19/09,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 68 EF og 234 EF, indgivet af Oberlandesgericht Wien (Østrig) ved afgørelse af 23. december 2008, indgået til Domstolen den 12. januar 2009, i sagen:
Wood Floor Solutions Andreas Domberger GmbH
mod
Silva Trade SA,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
Sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts (refererende dommer), og dommerne R. Silva de Lapuerta, J. Malenovský, T. von Danwitz og D. Šváby,
generaladvokat: V. Trstenjak
justitssekretær: fuldmægtig B. Fülöp,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 29. oktober 2009,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Wood Floor Solutions Andreas Domberger GmbH ved Rechtsanwalt J. Zehetner
– Silva Trade SA ved Rechtsanwälte K.U. Janovsky og T. Berend
– den tyske regering ved M. Lumma og J. Kemper, som befuldmægtigede
– Det Forenede Kongeriges regering ved S. Ossowski, som befuldmægtiget, bistået af barrister A. Henshaw
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved A.-M. Rouchaud-Joët og S. Grünheid, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 12. januar 2010,
afsagt følgende
Dom
1 Den foreliggende anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af den særlige kompetenceregel for aftaler om levering af tjenesteydelser, der er fastsat i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1, herefter »forordningen«).
2 Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem selskabet Wood Floor Solutions Andreas Domberger GmbH (herefter »Wood Floor«), med hjemsted i Amstetten (Østrig), og Silva Trade SA (herefter »Silva Trade«), med hjemsted i Wasserbillig (Luxembourg), angående en påstand om erstatning for opsigelse af en agenturaftale, der blev opfyldt i flere medlemsstater.
Retsforskrifter
3 Følgende fremgår af første betragtning til forordningen:
»Fællesskabet har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at indføre et sådant område bør Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der er nødvendige for det indre markeds funktion.«
4 Af anden betragtning til forordningen fremgår:
»Visse forskelle mellem de nationale regler for retternes kompetence og for anerkendelse af retsafgørelser virker hæmmende for det indre markeds funktion. Det er tvingende nødvendigt at vedtage bestemmelser, der kan gøre reglerne for retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område ensartede og forenkle formaliteterne med henblik på en hurtig og enkel anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet i medlemsstater, der er bundet af denne forordning.«
5 Det følger af betragtning 11 til forordningen, at »[k]ompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium, og dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af sagens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund«.
6 De i forordningen fastsatte kompetenceregler er indeholdt i forordningens kapitel II, der udgøres af artikel 2-31.
7 Forordningens artikel 2, stk. 1, som er indeholdt i kapitel II, afdeling 1, der har overskriften »Almindelige bestemmelser«, har følgende ordlyd:
»Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.«
8 Forordningens artikel 3, stk. 1, som er indeholdt i samme afdeling 1, bestemmer følgende:
»Personer, der har bopæl på en medlemsstats område, kan kun sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i medfør af de regler, der er fastsat i afdeling 2-7.«
9 Forordningens artikel 5, der er indeholdt i kapitel II, afdeling 2, med overskriften »Specielle kompetenceregler«, bestemmer følgende:
»En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:
1) a) i sager om kontraktforhold, ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes
b) ved anvendelsen af denne bestemmelse, og medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen:
– ved salg af varer, det sted i en medlemsstat, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
– ved levering af tjenesteydelser, det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
c) er litra b) ikke relevant, finder litra a) anvendelse
[...]«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
10 Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Wood Floor den 21. august 2007 udtog stævning mod Silva Trade ved Landesgericht Sankt Pölten (Østrig) med påstand om, at Silva Trade for opsigelse af en handelsagenturaftale blev tilpligtet at betale Wood Floor en erstatning for opsigelse på 27 864,65 EUR samt en erstatning for værdiforringelse på 83 593,95 EUR.
11 Wood Floor har for at godtgøre, at Landesgericht Sankt Pölten, for hvilken sagen er indbragt, er kompetent, påberåbt sig forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), og har anført, at virksomheden udelukkende har udøvet sin erhvervsvirksomhed fra sit hjemsted, dvs. Amstetten, hvorfor kundesøgning og -hvervning således fandt sted i Østrig.
12 Silva Trade har bestridt, at Landesgericht Sankt Pölten er kompetent, idet virksomheden har gjort gældende, at mere end tre fjerdedele af Wood Floors omsætning blev opnået i andre lande end Østrig, og at forordningens artikel 5, nr. 1), ikke indeholder nogen udtrykkelig bestemmelse vedrørende denne situation. Da opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der er genstand for sagen, ikke kan fastlægges, idet der herved er tale om en geografisk ubegrænset forpligtelse, kan artikel 5, nr. 1), ifølge Silva Trade ikke finde anvendelse, og kompetencen skal fastlægges på grundlag af forordningens artikel 2.
13 Landesgericht Sankt Pölten afviste kompetenceindsigelsen, idet denne ret dels fandt, at handelsagenturaftalerne er omfattet af begrebet »levering af tjenesteydelser« i forordningens artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, dels at på baggrund af den østrigske retspraksis skal det sted, hvor tjenesteyderen har sin hovedaktivitet, anses for det sted, hvor tjenesteydelserne leveres, når der leveres tjenesteydelser i flere lande.
14 Silva Trade indgav appel til Oberlandesgericht Wien og gjorde gældende, at den omhandlede østrigske retspraksis alene vedrører tilfælde, hvor de forskellige leveringssteder befinder sig i én og samme medlemsstat. Såfremt der er tale om forskellige opfyldelsessteder i forskellige medlemsstater, har den enkelte ret ifølge Silva Trading alene kompetence med hensyn til den forpligtelse, der skulle have været opfyldt ved det pågældende værneting. En sagsøger, som vil gøre samtlige sine krav gældende ved én og samme ret, som i den foreliggende sag, kan alene fremsætte krav i henhold til bestemmelsen i forordningens artikel 2, således at de østrigske retter er inkompetente i denne sag.
15 Ifølge den forelæggende ret, der agter at stadfæste førsteinstansens dom, finder de principper, der ligger til grund for Domstolens dom af 3. maj 2007, Color Drack (sag C-386/05, Sml. I, s. 3699), også anvendelse, når de forskellige steder for leveringen af tjenesteydelser er beliggende i forskellige medlemsstater, og at »opfyldelsesstedet« som omhandlet i forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, skal afgøres på grundlag af enten det sted, hvortil hovedydelsen er knyttet, eller det sted, hvor leverandøren af tjenesteydelserne har sin hovedaktivitet.
16 Den forelæggende ret har i den forbindelse bemærket, at handelsagenten i den foreliggende sag i helt overvejende grad reelt har udført sin virksomhed fra Amstetten, og at midtpunktet for den af ham udøvede aktivitet med levering af tjenesteydelser følgelig befandt sig på dette sted, henset til tidsforbruget i forbindelse med og betydningen af den pågældende aktivitet, der var blevet udøvet dér.
17 Den forelæggende ret understreger imidlertid indledningsvis, at Domstolen i Color Drack-dommen præciserede, at de svar, der blev afgivet i den nævnte sag, begrænsede sig til de situationer, hvor der er en flerhed af leveringssteder i én medlemsstat, og de foregriber ikke en afgørelse i tilfælde af flere leveringssteder i flere medlemsstater.
18 Den forelæggende ret har dernæst rejst spørgsmålet om, hvordan stedet for leveringen af tjenesteydelserne skal fastlægges, og om sagsøgeren i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastlægge et samlet sted for levering, frit kan vælge at gøre samtlige sine krav gældende ved enhver ret, på hvis område der er foretaget en levering.
19 Den forelæggende ret har endelig rejst spørgsmålet, om forordningens artikel 5, nr. 1), litra a), finder anvendelse, hvis Domstolen fastslår, at forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), ikke finder anvendelse i tilfælde af levering i flere medlemsstater.
20 Under disse omstændigheder har Oberlandesgericht Wien besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) a) Finder artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, […] ligeledes anvendelse med hensyn til en aftale om levering af tjenesteydelser, såfremt tjenesteydelserne ifølge aftalen leveres i flere medlemsstater?
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende:
Skal bestemmelsen fortolkes således, at
b) opfyldelsesstedet for den for aftalen karakteristiske forpligtelse skal fastlægges som det sted, hvor leverandøren af tjenesteydelserne har sit hovedaktivitetsområde – henset til tidsforbruget i forbindelse med og betydningen af den pågældende aktivitet
c) sagen, såfremt det ikke er muligt at fastslå et hovedaktivitetsområde, for så vidt angår samtlige krav, der gøres gældende i henhold til kontrakten, efter sagsøgerens valg kan anlægges ved hvert af leveringsstederne for tjenesteydelserne inden for Fællesskabet?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Finder artikel 5, nr. 1, litra a), i Bruxelles I-forordningen ligeledes anvendelse med hensyn til en aftale om levering af tjenesteydelser, såfremt tjenesteydelserne ifølge aftalen leveres i flere medlemsstater?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål, litra a)
21 Med det første spørgsmål, litra a), anmoder den forelæggende ret nærmere bestemt Domstolen om at tage stilling til, om forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, finder anvendelse i tilfælde af levering af tjenesteydelser i flere medlemsstater.
22 I den forbindelse bemærkes for det første, at Domstolen i Color Drack-dommen har fundet, at den specielle kompetenceregel i forordningens artikel 5, nr. 1), i sager om kontraktforhold, der supplerer princippet om, at det er retterne i den stat, hvor sagsøgte har sin bopæl, der er kompetente, opfylder et formål om nærhed og er begrundet med tilstedeværelsen af et snævert tilknytningsled mellem kontrakten og den ret, som skal dømme i sagen (Color Drack-dommen, præmis 22, samt dom af 9.7.2009, sag C-204/08, Rehder, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 32, og af 25.2.2010, sag C-381/08, Car Trim, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48).
23 Domstolen bemærkede endvidere, at for så vidt angår opfyldelsesstedet for forpligtelser i henhold til aftaler om salg af varer definerer forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), første led, selvstændigt dette tilknytningskriterium med henblik på at styrke formålet bestående i tilvejebringelse af ensartede kompetenceregler for retterne ud fra et ønske om forudsigelighed. Leveringsstedet for varer skal således som et selvstændigt tilknytningskriterium anvendes på alle krav, der udspringer af én og samme kontrakt om salg af varer (Color Drack-dommen, præmis 24 og 26, Rehder-dommen, præmis 33, og Car Trim-dommen, præmis 49 og 50).
24 Domstolen har i lyset af formålene om nærhed og forudsigelighed fastslået, at forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), første led, ligeledes finder anvendelse i tilfælde af en flerhed af leveringssteder af varer i samme medlemsstat, idet en enkelt domstol bør være kompetent til at bedømme alle kravene baseret på kontrakten (Color Drack-dommen, præmis 36 og 38, samt Rehder-dommen, præmis 34).
25 Der skal for det andet mindes om, at Domstolen dernæst fastslog, at de betragtninger, som den lagde til grund ved dens fortolkning i Color Drack-dommen, ligeledes finder anvendelse på aftaler om levering af tjenesteydelser, herunder tilfælde, hvor leveringen ikke foretages i én og samme medlemsstat (Rehder-dommen, præmis 36).
26 De specielle kompetenceregler i forordningen i sager om aftaler om salg af varer eller levering af tjenesteydelser har nemlig samme tilblivelseshistorie, forfølger samme formål og har samme plads i den med forordningen indførte ordning (Rehder-dommen, præmis 36).
27 Formålene om nærhed og forudsigelighed, som forfølges ved, at det kun er retterne på det sted, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen leveres, der har kompetence, og ved, at samme kompetenceregel finder anvendelse på samtlige de krav, der er baseret på kontrakten, fører ikke til et andet resultat i tilfælde, hvor de omhandlede tjenesteydelser leveres i forskellige medlemsstater (Rehder-dommen, præmis 37).
28 En sådan sondring ville – ud over at der ikke findes hjemmel hertil i forordningens bestemmelser – være i strid med formålet med forordningen, som består i udbygning af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt et velfungerende indre marked inden for Fællesskabet gennem udformning af ensartede regler for retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område, som det følger af første og anden betragtning til forordningen (Rehder-dommen, præmis 37).
29 På ovenstående baggrund skal det første spørgsmål, litra a), besvares med, at forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse i tilfælde af levering af tjenesteydelser i flere medlemsstater.
Det første spørgsmål, litra b)
30 Med det første spørgsmål, litra b), anmoder den forelæggende ret nærmere bestemt Domstolen om at tage stilling til, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for den for aftalen karakteristiske forpligtelse, og dermed den ret, som er kompetent til at bedømme alle de krav, som er baseret på kontrakten, i tilfælde af levering af tjenesteydelser i flere medlemsstater, i overensstemmelse med forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led. Under hensyn til de faktiske omstændigheder i hovedsagen må spørgsmålet forstås således, at det navnlig ønskes oplyst, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved fastlæggelsen af dette sted, når der foreligger en handelsagenturaftale.
31 I den forbindelse bemærkes for det første, at Domstolen i Color Drack-dommen med henblik på anvendelsen af den specielle kompetenceregel i sager om kontraktforhold i forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), første led, om salg af varer fastslog, at opfyldelsesstedet i tilfælde af en flerhed af leveringssteder for varer principielt skal defineres som det sted, der sikrer det tætteste tilknytningsled mellem kontrakten og den kompetente ret, hvilket tilknytningsled i almindelighed vil være hovedleveringsstedet (Color Drack-dommen, præmis 40).
32 Denne løsning finder af de grunde, der er anført ovenfor i denne doms præmis 25-28, tilsvarende anvendelse i forbindelse med forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led.
33 Heraf følger, at med henblik på anvendelsen af den specielle kompetenceregel i sager om kontraktforhold i forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, om levering af tjenesteydelser, skal opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser i tilfælde af en flerhed af leveringssteder principielt defineres som det sted, der sikrer det tætteste tilknytningsled mellem kontrakten og den kompetente ret, hvilket tilknytningsled i almindelighed vil være hovedleveringsstedet.
34 Det skal for det andet præciseres, at det i forbindelse med en handelsagenturaftale er handelsagenten, der leverer den for aftalen karakteristiske ydelse, og som med henblik på anvendelsen af forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, udfører leveringen af tjenesteydelserne.
35 Ifølge artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17) forstås ved handelsagent nemlig en person, som er antaget til at formidle salg eller køb af varer for agenturgiveren og i givet fald afslutte sådanne forretninger i agenturgiverens navn og for dennes regning. Hertil kommer, at handelsagenten i henhold til direktivets artikel 3 »[…] […] på passende vis [skal] bestræbe sig på at formidle og i givet fald afslutte de ham pålagte forretninger, give agenturgiveren alle de nødvendige oplysninger, han er i besiddelse af, [og] overholde rimelige instrukser fra agenturgiveren«.
36 Det følger heraf, at for at anvende den specielle kompetenceregel i sager om kontraktforhold i forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i tilfælde, hvor handelsagenten leverer tjenesteydelser flere steder, skal »opfyldelsesstedet« i princippet defineres som det sted, hvor agentens tjenesteydelser hovedsageligt leveres.
37 For det tredje skal de kriterier, der er bestemmende for fastlæggelsen af det sted, hvor tjenesteydelser hovedsageligt leveres, fastlægges, når disse tjenesteydelser leveres i forskellige medlemsstater.
38 I betragtning af målet om forudsigelighed, der er angivet af lovgiver i betragtning 11 til forordningen, og under hensyntagen til ordlyden af forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, hvorefter det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne »i henhold til aftalen« er blevet leveret eller skulle have været leveret, er afgørende, skal det sted, hvor tjenesteydelserne hovedsagligt leveres, så vidt muligt udledes af selve aftalens bestemmelser. I forbindelse med en handelsagenturaftale skal det sted, hvor agenten hovedsageligt udfører sit arbejde for agenturgiverens regning, der navnlig består i forberedelse, formidling og i givet fald afslutning af de ham pålagte forretninger; således identificeres på grundlag af denne aftale.
39 Fastlæggelsen af stedet, hvor tjenesteydelserne hovedsageligt leveres, på grundlag af det af parterne aftalte, opfylder et formål om nærhed, eftersom dette sted efter sin karakter repræsenterer en forbindelse til tvistens genstand.
40 Hvis aftalens bestemmelser ikke gør det muligt at fastlægge det sted, hvor tjenesteydelserne hovedsageligt leveres, enten fordi bestemmelserne fastsætter en flerhed af leveringssteder, eller fordi de ikke udtrykkeligt fastsætter et specifikt leveringssted, men agenten allerede har leveret sådanne tjenesteydelser, skal det sted, hvor agenten reelt overvejende har udført sin virksomhed til opfyldelse af aftalen, subsidiært tages i betragtning under forudsætning af, at leveringen af tjenesteydelser på dette sted ikke er i strid med parternes ønske, således som det kommer til udtryk i aftalens bestemmelser. Med henblik på dette kan der tages hensyn til sagens faktuelle aspekter, navnlig den tid, der er tilbragt på disse steder, og omfanget af den virksomhed, der er udøvet på stederne. Det påhviler den nationale ret, for hvilken sagen er indbragt, at fastlægge sin kompetence under hensyn til de beviser, som forelægges den (jf. Color Drack-dommen, præmis 41).
41 For det fjerde, i det tilfælde, hvor det er umuligt at fastlægge det sted, hvor tjenesteydelserne hovedsageligt leveres, enten på grundlag af bestemmelserne i selve aftalen, eller på grundlag af den reelle opfyldelse af aftalen, må dette sted identificeres på en anden måde, som både respekterer formålet om forudsigelighed og formålet om nærhed, som forfølges af fællesskabslovgiver.
42 Med henblik på nævnte formål skal det sted, hvor handelsagenten har sin bopæl med henblik på anvendelsen af forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, lægges til grund som det sted, hvor denne agent hovedsageligt leverer tjenesteydelser. Dette sted kan nemlig altid identificeres med sikkerhed og er dermed forudsigeligt. Hertil kommer, at det repræsenterer en tæt forbindelse til tvisten, eftersom agenten med al sandsynlighed leverer en ikke ubetydelig del af tjenesteydelserne på dette sted.
43 Henset til det ovenstående, skal det første spørgsmåls litra b), besvares med, at forordningens artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, skal fortolkes således, at i tilfælde af levering af tjenesteydelser i flere medlemsstater er den ret, på hvis område det sted, hvor tjenesteydelserne hovedsageligt leveres, befinder sig, kompetent til at bedømme alle de krav, som er baseret på kontrakten. I tilfælde af en handelsagenturaftale er dette stedet, hvor agenten hovedsageligt leverer sine tjenesteydelser, således som dette kan udledes af aftalens bestemmelser, samt, hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, det sted, hvor aftalen reelt gennemføres, og hvis det er umuligt at fastlægge stedet på dette grundlag, det sted, hvor agenten har sin bopæl.
Det første spørgsmål, litra c), og det andet spørgsmål
44 Henset til besvarelsen af det første spørgsmål, litra a) og b), er det hverken fornødent at besvare det første spørgsmål, litra c), eller det andet spørgsmål.
Sagens omkostninger
45 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
1) Artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse i tilfælde af levering af tjenesteydelser i flere medlemsstater.
2) Artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at i tilfælde af levering af tjenesteydelser i flere medlemsstater er den ret, på hvis område det sted, hvor tjenesteydelserne hovedsageligt leveres, befinder sig, kompetent til at bedømme alle de krav, som er baseret på kontrakten. I tilfælde af en handelsagenturaftale er dette stedet, hvor agenten hovedsageligt leverer sine tjenesteydelser, således som dette kan udledes af aftalens bestemmelser samt, hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, det sted, hvor aftalen reelt gennemføres, og hvis det er umuligt at fastlægge stedet på dette grundlag, det sted, hvor agenten har sin bopæl.
Underskrifter