Sag anlagt den 27. januar 2010 - BASF Specialty Chemicals og BASF Lampertheim mod Kommissionen
(Sag T-25/10.)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: BASF Specialty Chemicals Holding GmbH (Basel, Schweiz) og BASF Lampertheim GmbH (Lampertheim, Tyskland) (ved Rechtsanwälte F. Montag og T. Wilson)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Artikel 1, stk. 1, litra q), og artikel 1, stk. 2, litra q), i beslutning K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 (sag COMP/38589 - Varmestabilisatorer) annulleres, for så vidt som den angår BASF Specialty Chemicals Holding GmbH, og artikel 1, stk. 1, litra r), og artikel 1, stk. 2, litra r), annulleres, for så vidt som de angår BASF Lampertheim GmbH og artikel 2, nr. 15) og 36) annulleres, for så vidt som de angår sagsøgerne.
Subsidiært nedsættes den bøde, der i beslutningens artikel 2, nr. 15) og 36), er pålagt sagsøgerne, til en passende størrelse.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 i sag COMP/38589 - Varmestabilisatorer. Den anfægtede beslutning har pålagt sagsøgerne og andre virksomheder bøder for overtrædelse af artikel 81 EF og fra 1. januar 1994 af artikel 53 EØS. Sagsøgerne har efter Kommissionens opfattelse deltaget i flere karteller og/eller samordnede praksis på området for tinstabilisatorer og for ESBO/estere inden for EØS, som har bestået i fastsættelse af priser, opdeling af markeder ved tildeling af salgskvoter, opdeling og tildeling af kunder, udveksling af følsomme forretningsoplysninger, nærmere bestemt vedrørende kunder, produktion og salg.
Sagsøgerne gør til støtte for deres søgsmål tre anbringender gældende.
For de første påberåber de sig en tilsidesættelse af artikel 25 i forordning (EF) nr. 1/2003
1, da sagsøgtes beføjelse til at pålægge sagsøgerne bøder er forældet. I modsætning til Kommissionens opfattelse finder sagsøgerne, at bestemmelsen om afbrydelse af forældelsesfristen i artikel 25, stk. 6, i forordning nr. 1/2003 ikke finder anvendelse i forhold til sagsøgerne.
For det andet gør sagsøgerne gældende, at den anfægtede beslutning tilsidesætter artikel 101, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, da BASF Specialty Chemicals Holding GmbH's overtrædelse ikke kan tilregnes denne, og at man følgelig ikke har kunnet pålægge selskabet en bøde. Sagsøgerne anfører ligeledes i denne sammenhæng, at Kommissionen således ved fastsættelsen den bøde, der er pålagt BASF Lampertheim GmbH, har tilsidesat artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, da den ved beregningen af bødens maksimum, som ikke kan overstige 10% af den samlede omsætning, for de perioder, hvor BASF Specialty Chemicals GmbH ikke pådrog sig ansvar, alene burde have taget BASF Lampertheim GmbH's omsætning i betragtning.
Endelig påberåber sagsøgerne sig for det tredje en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003, sammenholdt med retningslinjerne for beregning af bøder
2, da Kommissionen ikke har nedsat deres bøder tilstrækkeligt. Sagsøgerne anfører, at Kommissionen burde have taget stærkere hensyn til den urimeligt lange sagsbehandlingstid og sagsøgernes samarbejde inden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen
3. Sagsøgerne finder desuden, at bødenedsættelsen burde have taget hensyn til deres aktive samarbejde uden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen.