Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. december 2006 - Kommissionen mod Parthenon

(Sag T-7/05) 1

(Voldgiftsklausul - det fjerde rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - tilbagesøgning af forskudsbetaling)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiet, bistået af avocat N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Parthenon AE Oikodomikon - Technikon - Touristikon - Viomichanikon - Emporikon kai Exagogikon Ergasion (Aigion, Grækenland) (ved: avocat A. Masoulas)

Sagens genstand

Sag anlagt i henhold til artikel 238 EF med henblik på tilbagesøgning af forskudsbetaling udbetalt inden for rammerne af kontrakt FAIR-CT98-9544, som blev opsagt af Kommissionen på grund af sagsøgtes misligholdelse af sine kontraktlige forpligtelser.

Konklusion

1)    Sagsøgte, Parthenon AE Oikodomikon - Technikon - Touristikon - Viomichanikon - Emporikon kai Exagogikon Ergasion betaler Kommissionen 154 383,53 EUR, med tillæg af renter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer forhøjet med 1.5 procentpoint for perioden fra den 31. juli 2002 til den 31. december 2002 og to procentpoint for perioden fra den 1. januar 2003 til betaling sker.

2)    I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler en tredjedel af sine egne omkostninger og en tredjedel af sagsøgtes omkostninger. Sagsøgte betaler to tredjedele af sine egne omkostninger og en tredjedel af Kommissionens omkostninger.

____________

1 - EUT C 57 af 5.3.2005.