Language of document :

Appel iværksat den 16. juni 2022 af Cargolux Airlines International SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 30. marts 2022 i sag T-334/17, Cargolux Airlines mod Kommissionen

(Sag C-401/22 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Cargolux Airlines International SA (ved abogada E. Aliende Rodríguez)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

–    Den appellerede dom ophæves som helhed.

–    Artikel 1, stk. 1 og 4, i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag AT.39258 – Luftfragt) (herefter »afgørelsen«) annulleres, for så vidt som de vedrører appellanten.

–    Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1, stk. 1 og 4, for så vidt som de vedrører appellanten og den adfærd, der vedrører betalingen af kommissioner og/eller sikkerhedstillægget, artikel 1, stk. 2 og 3, annulleres, for så vidt som de vedrører appellanten og de indgående ruter, og under alle omstændigheder nedsættes den bøde, som appellanten blev pålagt ved afgørelsens artikel 3, litra f), i overensstemmelse hermed.

–    Den bøde, som appellanten blev pålagt ved afgørelsens artikel 3, litra f), annulleres, subsidiært nedsættes væsentligt.

–    Mere subsidiært hjemvises sagen til Retten, hvis Domstolen finder, at den ikke kan afsige endelig dom.

–    Kommissionen tilpligtes at betale appellantens omkostninger for Domstolen og for Retten.

–    Domstolen træffer enhver anden foranstaltning, som den måtte finde passende efter sagens omstændigheder.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende fire anbringender.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at tiltræde, at Kommissionen havde kompetence til at konstatere og pålægge sanktioner for en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 med hensyn til luftfragttjenester fra tredjelande til lande i EØS (dvs. indgående ruter). Appellanten har nærmere bestemt anført, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at anvende et urigtigt retligt kriterium for at bedømme kompetencen i henhold til folkeretten og ikke EU-retten, og at den under alle omstændigheder foretog en urigtig anvendelse af kriteriet om de kvalificerede virkninger i medfør af folkeretten.

Med det andet appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at tiltræde Kommissionens konstatering om, at den adfærd, hvori appellanten havde deltaget, udgjorde en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål. Retten begik navnlig en retlig fejl ved at tiltræde Kommissionens konstatering om, at adfærden vedrørende afslaget på at betale kommissioner af tillæggene udgjorde en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål.

Med det tredje appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at foretage en urigtig fortolkning og anvendelse af det retlige kriterium for at konstatere en samlet og vedvarende overtrædelse og ved med urette at opretholde den afgørelse, hvorved appellanten var blevet pålagt en sanktion for en sådan samlet og vedvarende overtrædelse. Retten begik navnlig en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen korrekt havde påvist, at de former for adfærd, som den samlede og vedvarende overtrædelse bestod af, supplerede hinanden og var af vedvarende art.

Med det fjerde appelanbringende har appellanten subsidiært gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellanten var ansvarlig for alle aspekter af den samlede og vedvarende overtrædelse, selv om selskabets deltagelse faktisk havde været begrænset, hvorved den tilsidesatte ligebehandlingsprincippet med hensyn til bedømmelsen af appellantens deltagelse i afslaget på at betale kommissioner af tillæggene og med urette fastslog, at appellanten deltog vedvarende i sikkerhedstillægget i de perioder, hvor der ikke forelå beviser for en sådan deltagelse.

____________