Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 1. marts 2002 af Commerzbank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-61/02)

    (Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. marts 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Commerzbank AG, Frankfurt am Main (Tyskland), ved Rechtsanwälte H. Satzky og B. Maassen.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning af 11. december 2001, der er rettet til sagsøgeren og meddelt denne den 20. december 2001, i sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) om pålæggelse af en bøde, annulleres.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har ikke givet sagsøgeren mulighed for at varetage sine interesser. Sagsøgeren har ikke blevet gjort bekendt med, hvilke kriterier Kommissionen har lagt til grund for at indstille sideløbende procedurer. Kommissionen har ikke i alle tilfælde stillet krav om, at gebyrerne sænkes, og har behandlet nogle banker forskelligt med hensyn til størrelsen af gebyrsænkningerne. Kommissionen burde have meddelt sagsøgeren, hvilke ikke-diskriminerende kriterier den ville anvende ved afgørelsen af, om proceduren skulle indstilles eller fortsættes. Endvidere indeholder Kommissionens beslutning i forhold til de meddelte klagepunkter nye belastende oplysninger, som sagsøgeren ikke er blevet hørt om. Endelig er sagsøgeren blevet nægtet aktindsigt i de parallelle procedurer. Af politiske grunde var en hurtig pålæggelse af bøder vigtigere for Kommissionen end en retfærdig procedure.

Sagsøgeren bestrider, at der under et møde den 15. oktober 1997 mellem handlere af kontantvaluta og rejsechecks skulle være indgået konkurrencebegrænsende aftaler. Emnet for mødet var markedsudviklingen og en diskussion af almindeligt kendte forhold. Mødet var et led i en række konferencer, der fandt sted i perioden 1996-1998 som en del af forberedelsen af indførelsen af euroen, hvori ofte også repræsentanter for de udstedende banker og til dels Kommissionen deltog. Sagsøgeren havde, som det fremgår af interne dokumenter, allerede inden mødet den 15. oktober 1997 selv besluttet at fastsætte et procentuelt gebyr. Det af Kommissionen anførte er ubegrundet, og den beskriver ikke indholdet af den påståede aftale. De beviser, Kommissionen har anført til støtte herfor, navnlig et internt memo fra en medarbejer hos den nederlandske bank GWK Bank NV, er uholdbare. Kommissionens beslutning er tegn på manglende fagkundskab og objektivitet. Kommissionen har undladt at tage hensyn til forskellen mellem på den ene side handel med kontantvaluta og rejsechecks og på den anden side valutahandel samt det dagældende retsgrundlag og ensidigt fortolket de foreliggende faktiske omstændigheder til ugunst for sagsøgeren.

____________