Language of document :

Rettens dom af 21. februar 2024 – Hoffmann mod EUIPO – Moldex/Metric (Holex)

(Sag T-767/22) 1

[EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Holex – det ældre EU-figurmærke MOLDEX – relativ registreringshindring – bevis for reel brug – ingen risiko for forveksling – lignende varer – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hoffmann GmbH Qualitätswerkzeuge (München, Tyskland) (ved advokat D. von Schultz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Ringelhann og T. Klee, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Moldex/Metric AG & Co. KG (Walddorfhäslach, Tyskland) (ved advokat T. Krüger)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om delvis annullation og ændring af afgørelsen truffet den 30. september 2022 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1248/2022-2).

Konklusion

Punkt 1 og 2 i konklusionen i afgørelsen truffet den 30. september 2022 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1248/2022-2) annulleres.

Den klage, som Moldex/Metric AG & Co. KG har indgivet til Andet Appelkammer ved EUIPO, afslås, for så vidt som den vedrører de varer, der er nævnt i punkt 1 i konklusionen i afgørelsen truffet den 30. september 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1248/2022-2).

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Hoffmann GmbH Qualitätswerkzeuge.

Moldex/Metric bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C 35 af 30.1.2023.