RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

26. juni 2013

Sag F-21/12

Mohammed Achab

mod

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

»Personalesag – tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelse fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i bilag VII til vedtægten – tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalt beløb«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Mohammed Achab har nedlagt påstand om annullation af den af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) trufne afgørelse af 9. juni 2011 om at bringe udbetalingen af hans udlandstillæg til ophør med virkning fra den 1. juli 2010 og om at foretage inddrivelse af det udlandstillæg, han har oppebåret siden denne dato.

Udfald:      Afgørelsen truffet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 9. juni 2013 annulleres, for så vidt som den pålægger tilbagesøgning af de udlandstillæg, der er udbetalt til Mohammed Achab fra den 1. juli 2010. I øvrigt frifindes Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Mohammed Achabs omkostninger. Mohammed Achab bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – forhold, som begrunder administrationens fornyede gennemgang af modtagerens situation – rækkevidde – ændring af statsborgerskab

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 4, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb – betingelser – udbetalingen åbenbart fejlagtig – den pågældendes kendskab hertil

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)

1.      Hvad angår en godtgørelse, som udbetales månedligt til tjenestemænd, der opfylder betingelserne herfor, og som har til formål at kompensere for, at en person har en udgift eller er underlagt et særligt krav, gælder, at når denne udgift eller dette særlige krav ophører, kan administrationen ikke fortsætte med at udbetale den pågældende godtgørelse til denne person. Følgelig kan, endog skal, administrationen, når der indtræder et forhold, som væsentligt kan ændre den faktiske eller retlige situation for en person, som modtager en godtgørelsen, foretage en fornyet gennemgang af dennes situation.

Når den pågældende persons nationalitet udgør et af de parametre, der skal tages hensyn til ved tildelingen af udlandstillæg i henhold til artikel 4, stk. 1, i bilag VII til vedtægten, kan en tjenestemands ændring af statsborgerskab i denne forbindelse anses for et forhold, der væsentligt kan ændre hans situation og følgelig udgøre en faktisk omstændighed, der kan begrunde en fornyet gennemgang.

Den omstændighed, at en tjenestemand, som henhører under artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten, i modsætning til en tjenestemand, som henhører under samme artikels stk. 1, litra a), har bosat sig varigt, et begreb, der skal forstås som en udpegning af midtpunktet for hans livsinteresser, i det land, hvor han gør tjeneste, uanset om det kun er kortvarigt i løbet af referenceperioden, fratager automatisk denne udlandstillæg. I denne forbindelse er betingelserne for anvendelsen af bestemmelserne i nævnte artikel 4, stk. 1, litra b), forskellige fra betingelserne for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a). Mens tabet af eller afslaget på at modtage udlandstillæg for tjenestemænd, som ikke er statsborgere i deres tjenesteland, kun sker i det tilfælde, hvor den berørtes varige bopæl i det land, hvor han fremtidigt skal arbejde, har varet i hele den femårige referenceperiode, er den omstændighed, for tjenestemænd, som er statsborgere i tjenestelandet, at have haft eller taget varig bopæl dér, uanset om det kun er meget kortvarigt i løbet af den tiårige referenceperiode, nemlig tilstrækkeligt til at medføre tab eller afslag på at modtage denne godtgørelse.

(jf. præmis 26, 27, 34 og 35)

Henvisning til:

Personaleretten: 11. juli 2007, sag F-7/06, B mod Kommissionen, præmis 38; 25. februar 2008, sag F-85/07, Anselmo m.fl. mod Rådet, præmis 25

2.      Vedtægtens artikel 85 bestemmer, at ethvert beløb, der fejlagtigt er udbetalt, kan kræves tilbagebetalt af administrationen i to tilfælde, nemlig når modtageren har haft kendskab til fejlen, eller når fejlen var så åbenbar, at han burde have kendt den.

For så vidt angår det første tilfælde påhviler det administrationen at godtgøre, at modtageren rent faktisk havde kendskab til fejlen.

For så vidt angår det andet tilfælde er den pågældende fejl synlig for en tjenestemand, som er almindeligt påpasselig. På dette punkt bør der i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til den pågældende tjenestemands evne til at foretage de nødvendige undersøgelser.

(jf. præmis 43-45)

Henvisning til:

Domstolen: 17. januar 1989, sag 310/87, Stempels mod Kommissionen, præmis 10-11