Language of document : ECLI:EU:T:2015:983





Rettens dom (Femte Afdeling) af 16. december 2015 – Perfetti Van Melle mod KHIM (DAISY/MARGARITAS)

(Forenede sager T-381/13 og T-382/13)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærkerne DAISY og MARGARITAS – absolutte registreringshindringer – delvist afslag – registrering – manglende beskrivende karakter – fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – prøvelse af lovligheden af appelkamrenes afgørelser – fornyet undersøgelse af faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der ikke tidligere har været forelagt Harmoniseringskontorets instanser – udelukket (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 24)

2.                     EF-varemærker – klagesag – prøvelse ved appelkamrene – appelkamrenes kompetence (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 59, første punktum, og art. 64, stk. 1) (jf. præmis 33-35 og 38)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – begreb [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 50 og 51)

4.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – ordmærkerne DAISY og MARGARITAS [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 63-70)

5.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – bedømmelsen af det fornødne særpræg – kriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 77-79)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelserne truffet den 10. april 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 427/2012-1 henholdsvis R 430/2012-1) vedrørende ansøgninger om registrering af ordtegnet DAISY henholdsvis ordtegnet MARGARITAS som EF-varemærker.

Konklusion

1)

De to afgørelser truffet den 10. april 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 427/2012-1 henholdsvis R 430/2012-1) annulleres, for så vidt som de meddeleler afslag på registrering af ordtegnet DAISY henholdsvis ordtegnet MARGARITAS som EF-varemærker for følgende varer: »konfekture, wienerbrød, slik, bløde karameller, skumfiduser, karameller, tyggegummi, gelatine (konfekture), lakrids, slikkepinde, blød karamel, pastiller, sukker, chokolade, kakao«

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked betaler sagens omkostninger.