Language of document :

Sag anlagt den 14. juni 2010 - LIS mod Kommissionen

(Sag T-269/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: LIS GmbH Licht Impex Service (Mettmann, Tyskland) (ved Rechtsanwalt K.-P. Langenkamp)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 12. april 2010 annulleres i henhold til artikel 264 TEUF.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, der nødvendigvis påløber, i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2010) 2198 endelig af 12. april 2010, hvorved Kommissionen afviste sagsøgerens anmodning om tilbagebetaling af antidumpingtold, der var betalt i anledning af import af kompakt-lysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at Kommissionen ved anvendelsen af artikel 11, stk. 8, i forordning (EF) nr. 384/96 1 tilsidesatte denne bestemmelses mål og formål og ikke anvendte logiske principper.

I denne forbindelse anføres bl.a., at der ikke var tale om dumping i det specifikke tilfælde, da produktionsprisen lå under den eksportpris, der var betalt, og at det samme produkt senere blev udbudt af en tysk virksomhed til en pris, som var lavere end den oprindelige kinesiske eksportpris.

Endvidere har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har taget hensyn til, at de pågældende produkter ikke er almindelige energisparepærer i foranstaltningens forstand.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at de tyske toldmyndigheders klassificering af produktet ikke - i modsætning til hvad Kommissionen har fremført - kunne kritiseres, da produktet ikke kunne indføres under andet klassifikationsnummer.

Desuden tog Kommissionen ikke hensyn til den omstændighed, at der på intet tidspunkt i det specifikke tilfælde forelå en risiko for skade inden for EU, da de elektriske pærer, der markedsføres af sagsøgeren, kun markedsføres af sagsøgeren i hele Europa, og af denne grund var der ikke andre fabrikanter, der krævede beskyttelse.

Endelig er det sagsøgerens opfattelse, at det ikke er relevant for krav om tilbagebetaling, at den særlige dumpingmargen ikke er fjernet. Det er derimod afgørende, at der aldrig eksisterede en sådan dumpingmargen.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1995 L 56, s. 1).