Language of document :

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 26. oktober 2006 - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-198/05) 1

(Traktatbrud - direktiv 92/100/EØF - ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret - retten til offentligt udlån - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og L. Pignataro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avocat M. M. Massella Ducci Teri)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål - tilsidesættelse af artikel 1 og artikel 5 i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EFT L 346, s. 61) - undtagelse fra eneretten til offentligt udlån - rækkevidde

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1 og artikel 5 i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret, da alle kategorier af offentligt tilgængelige institutioner i direktivets forstand er undtaget fra retten til offentligt udlån.

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 182 af 23.7.2005.