Sag anlagt den 19. august 2013 – Bayer CropScience mod Kommissionen
(Sag T-429/13)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Bayer CropScience AG (Monheim am Rhein, Tyskland) (ved advokat K. Nordlander og solicitor P. Harrison)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Sagen antages til realitetsbehandling.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013 af 24. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstofferne clothianidin, thiamethoxam og imidacloprid og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer (EUT L 139 af 25.5.2013, s. 12) annulleres, og
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede retsakt overskred de beføjelser, som den er tillagt ved forordning nr. 1107/2009 1 (herefter »bemyndigelsesforordningen«), og at den anfægtede retsakt derfor ikke har et egentligt retsgrundlag, idet:
Kommissionen har tilsidesat artikel 21 i bemyndigelsesforordningen, idet den har i) undladt at tage hensyn til de overvågningsdata, der viser, at de omhandlede aktivstoffer ikke medførte uacceptable risici for bier, og ii) fejlagtigt har konkluderet, at der forelå nye og relevante videnskabelige oplysninger af en sådan art, at de giver Kommissionen kompetence til at handle, og
Kommissionen har tilsidesat artikel 49 i bemyndigelsesforordningen, idet den har forbudt salg af frø, der er behandlet med de omhandlede aktivstoffer uden at godtgøre, at der forelå »betydelig bekymring« om, at de behandlede frø vil »kunne udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet« og »ikke i tilfredsstillende omfang kan bekæmpes« ved andre foranstaltninger.
Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede retsakt blev vedtaget i strid med artikel 12, stk. 2 og punkt 3.8.3 i bilag II til bemyndigelsesforordningen og tilsidesatte sagsøgerens berettigede forventning, idet:
bemyndigelsesforordningen stillede krav om, at de eksisterende og gældende retningslinjer ville blive anvendt i forbindelse med de risikovurderinger, der gav anledning til den anfægtede retsakt, hvilket sagsøgeren havde en berettiget forventning om, men de eksisterende og gældende retningslinjer blev tilsidesat til fordel for en videnskabelig udtalelse, som ikke udgjorde retningslinjer, og et udkast til retningslinjer, der hverken var tilgængelig eller var vedtaget.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionens anvendelse af bemyndigelsesforordningen ved vedtagelsen af den anfægtede retsakt udgjorde en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret og sagsøgerens ret til at udøve sin virksomhed, idet:
beslutningen om at ophæve (og ændre) godkendelserne af sagsøgerens produkter var baseret på en retsstridig anvendelse af bemyndigelsesforordningen, der ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til den langvarige sikre anvendelse af de omhandlede aktivstoffer eller vigtigheden og betydningen af sagsøgerens intellektuelle ejendomsret og langsigtede investeringer i aktivstofferne.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at den anfægtede retsakt blev vedtaget efter en procedure, der tilsidesatte sagsøgerens ret til at blive hørt, idet
udøvelsen af de relevante risikovurderinger på baggrund af en videnskabelig udtalelse og et udkast til retningslinjer (i modsætning til eksisterende og gældende retningslinjer) automatisk førte til kortlægning af manglende data, som sagsøgeren ikke havde haft mulighed for at behandle.
Ved det femte anbringende gøres gældende, at vedtagelsen af den anfægtede retsakt tilsidesætter proportionalitetsprincippet, idet:
den anfægtede retsakt på en række områder (herunder dens begrænsninger af blade, privat og indendørs brug af sagsøgerens produkter) går ud over, hvad der er hensigtsmæssigt for gennemførelsen af dens legitime formål og kan endda undergraver dem, og Kommissionen har ikke overvejet de mindre restriktive lovgivningsmuligheder, som stod til dens rådighed.
Ved det sjette anbringende gøres gældende, at vedtagelsen af den anfægtede retsakt tilsidesætter forsigtighedsprincippet, idet:
det bl.a. indebar, at Kommissionen som beslutningstager i risikostyringen anlagde en rent hypotetisk risikobetragtning, der byggede på rene formodninger, som endnu ikke var videnskabeligt bevist (et resultat, der i en stor del af risikovurderingerne ikke udgjorde en grundig videnskabelig vurdering), og at Kommissionen afviste at foretage en undersøgelse af de potentielle fordele og ulemper af sine handlinger.
________________________1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.