Sag anlagt den 29. september 2008 - Performing Right Society mod Kommissionen
(Sag T-421/08)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Performing Right Society (London, Det Forenede Kongerige) (ved lawyers J. Rivas Andrés og M. Nissen)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure efter artikel 81, EF og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/38.698 - CISAC) annulleres, da begyndelsestidspunkt for tilsidesættelsen ikke er angivet og således heller ikke varigheden heraf.
Artikel 3 og/eller artikel 4, stk. 2, i Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure efter artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/38.698 - CISAC) annulleres.
Subsidiært annulleres artikel 3 og/eller artikel 4, stk. 2, i Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure efter artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/38.698 - CISAC) for så vidt som den omfatter sagsøgeren.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 om en procedure efter artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/38.698 - CISAC).
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at argumentationen i den anfægtede beslutning ikke støtter en påstand om tilsidesættelse af nogen af de tre former for udnyttelse: satellit-, online- og kabel-transmission. På dette grundlag har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke har ført bevis for den påståede samordnede praksis, hvorved alle EØS-CISAC-medlemmer begrænsede rækkevidden af de gensidige bemyndigelser til deres respektive områder. Dette udgør ifølge sagsøgeren et urigtigt skøn og en tilsidesættelse af artikel 81 EF og af artikel 253 EF. Sagsøgeren har nemlig gjort gældende, at der ikke har været nogen parallel adfærd mellem alle EØS-CISAC-medlemmer, som det illustreres af de undtagelser for den territoriale opdeling, der er nævnt i selve den anfægtede beslutning. Derudover har sagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning er utilstrækkeligt begrundet, idet den ikke anfører begyndelsestidspunktet og følgelig ej heller varigheden af tilsidesættelsen, nemlig den samordnede praksis, hvorved den også har tilsidesat artikel 2 og artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003
1.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutnings argumentation er fejlagtig, idet den ikke godtgør, at sagsøgeren deltog i den påståede samordnede praksis. Derudover er der ifølge sagsøgeren en fornuftig og fra den samordnede adfærd forskellig forklaring på dens adfærd, nemlig dens valg af de løsninger, som må foretrækkes ud fra en økonomisk synsvinkel. Den gør desuden gældende, at Kommissionen i henhold til fast retspraksis skulle have foretaget en vurdering af, om det er udtryk for rationel økonomisk adfærd at udpege et eller flere forvaltningsselskaber, der kan konkurrere med både det lokale forvaltningsselskab og det licensgivende selskab, der udsteder licenser direkte.
Med sit tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at de sanktioner, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i den anfægtede beslutning, er retligt omtvistede, ubegrundede, unødvendige og/eller uforholdsmæssige med henblik på at bringe den påståede tilsidesættelse til ophør.
Med sit fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte sagsøgerens ret til at blive hørt ved ikke at underrette denne om grundene til ikke at tiltræde de foreslåede tilsagn.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).