Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 5. maj 2003 af Cascades SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-161/03)

    Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 5. maj 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Cascades SA, La Rochette (Frankrig) ved avocats Jacques Buhart og Pierre-M. Louis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsøgeren det tab, denne har lidt ved, at Kommissionen kun delvis har opfyldt Rettens dom af 28. februar 2002.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Under denne sag har sagsøgeren rejst krav om, at det fastslås, at Kommissionen ifalder ansvar uden for kontraktforhold ved ikke fuldt ud at have opfyldt Rettens dom af 28. februar 2002 1, som blev afsagt efter at være blevet hjemvist fra Domstolen, og hvorved den bøde, der blev pålagt sagsøgeren i henhold til beslutning 94/601/EF om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/C/33.833 - karton) 2 blev nedsat.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen er forpligtet til at erstatte forfaldne renter af forskellen mellem den betalte bøde og den endeligt af Retten i Første Instans fastsatte bøde tillige med sagsomkostningerne, som parterne efter fælles overenskomst har fastsat til 50 000 EUR. Kommissionen er forpligtet til at erstatte dette tab som følge af sit ansvar uden for kontraktforhold.

____________

1 - Sag T-308/94, Cascades SA mod Kommissionen, Sml. II,. s, 813.

2 - EFT L 243 af 19.9.1991, s. 1.