Sag T-341/09

Consejo Regulador de la Denominación de Origen Txakoli de Álava m.fl.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordfællesmærket TXAKOLI – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009«

Sammendrag af dom

1.      Landbrug – fælles markedsordning – vin – betegnelse og præsentation af vine – forordning nr. 1493/1999 og nr. 753/2002 – sondring mellem geografisk benævnelse og supplerende traditionelt udtryk

[Rådets forordning nr. 1493/1999, art. 47, stk. 2, litra e); Kommissionens forordning nr. 753/2002, art. 23]

2.      EF-varemærker – EF-ordfællesmærker – tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne varer eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse – undtagelse – indskrænkende fortolkning

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c), og art. 66, stk. 2, samt forordning nr. 1234/2007]

1.      Sondringen mellem geografiske betegnelser, i vid forstand, og traditionelle udtryk fremgår tydeligt af forordning nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin – den grundforordning, der gik forud for forordning nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), og som forordning nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, benævnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter havde hjemmel i – idet dens artikel 47, stk. 2, litra e), fastsætter, at reglerne for beskrivelse, benævnelse og præsentation af visse produkter, der er omfattet af nævnte forordning, samt for beskyttelse af visse angivelser bl.a. indebærer, at der er fastsat regler, som regulerer anvendelsen af geografiske benævnelser og traditionelle benævnelser.

En af disse regler, nemlig artikel 23 i forordning nr. 753/2002 – der er ophævet ved forordning nr. 607/2009 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttelse af oprindelsesbenævnelser og beskyttede geografiske benævnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter – definerede supplerende traditionelle udtryk som »et udtryk, der i producentmedlemsstaterne traditionelt anvendes for at betegne [bordvin med geografisk betegnelse og kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde], og som navnlig vedrører en produktions-, fremstillings- eller lagringsmetode eller en vins kvalitet eller farve eller fremstillingsstedets art eller en historisk begivenhed, der har tilknytning til den pågældende vin, og som i producentmedlemsstaternes lovgivning er fastlagt til betegnelse af de pågældende vine med oprindelse på deres område«. De supplerende traditionelle udtryk som omhandlet i forordning nr. 753/2002 var dermed ord, som angav visse karakteristiske egenskaber ved vinen, fremstillingsstedet eller vinens historie, men ikke dens geografiske oprindelse.

(jf. præmis 27 og 28)

2.      Artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker bestemmer, at uanset artikel 7, stk. 1, litra c), kan EF-fællesmærker efter stk. 1 bestå af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse. Idet artikel 66, stk. 2, fastsætter en undtagelse til registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra c), skal den ikke fortolkes udvidende, således at den dækker tegn, som kun i det væsentlige udgør en geografisk betegnelse.

Hvad angår det meget specifikke marked for vine vil det, såfremt det i forbindelse med behandlingen af en registreringsansøgning, der er indgivet til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), godtages, at det ansøgte ord i den relevante omsætningskreds’ normale sprogbrug betegner, eller kan betegne, et land som vinens geografiske oprindelse, indebære et indgreb i den kompetence, som er tildelt de myndigheder, der er ansvarlige for indførelsen af nye oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, der omfatter dette ord, eller som er ansvarlige for en forhøjelse af antallet af de betegnelser, der forbindes med disse udtryk.

Det tilkommer imidlertid disse myndigheder inden for rammerne af deres skønsmargin og efter at have undersøgt alle relevante omstændigheder at bestemme, om et ord skal beskyttes som en angivelse af en vares geografiske oprindelse, hvilket skal ske under iagttagelse af den til dette formål fastsatte specifikke procedure i forordning nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), der bl.a. tildeler de pågældende personer særlige rettigheder, og som gør det muligt at anfægte Kommissionens endelige beslutning for Unionens retsinstanser.

(jf. præmis 35, 36 og 37)