Language of document :

Rettens dom af 26. oktober 2011 - Dufour mod ECB

(Sag T-436/09) 

(Aktindsigt - afgørelse 2004/258/EF - ECB's databaser, der har gjort det muligt at udarbejde rapporter om ansættelse af personale og personalets mobilitet - afslag på aktindsigt - annullationssøgsmål - retlig interesse - formaliteten - begrebet dokument - erstatningssøgsmål − forhastet)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Julien Dufour (Jolivet, Frankrig) (ved advokaterne I. Schoenacker Rossi og H. Djeyaramane)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (først ved K. Laurinavicius og S. Lambrinoc, derefter ved S. Lambrinoc og P. Embley, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh og S. Juul Jørgensen, som befuldmægtigede), Republikken Finland (først ved J. Heliskoski, H. Leppo og M. Pere, derefter ved J. Heliskoski og H. Leppo, som befuldmægtigede) og Kongeriget Sverige (ved A. Falk, K. Petkovska og S. Johannesson, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne og C. ten Dam, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af ECB's Styrelsesråds afgørelse, som blev meddelt sagsøgeren ved ECB's formands skrivelse af 2. september 2009, om at meddele afslag på den af sagsøgeren fremsatte anmodning om at få adgang til de databaser, der ligger til grund for ECB's udarbejdelse af rapporter om ansættelse af bankens personale og dette personales mobilitet, dels en påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af afslaget på hans anmodning om aktindsigt.

Konklusion

1)    Den af Styrelsesrådet ved Den Europæiske Centralbank (ECB) trufne afgørelse, som blev meddelt Julien Dufour ved ECB's formands skrivelse af 2. september 2009, annulleres.

2)    I øvrigt frifindes ECB.

3)    ECB bærer sine egne omkostninger og betaler Julien Dufours omkostninger.

4)    Kongeriget Danmark, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 11 af 16.1.2010.