Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 7. juni 2023 – LF mod Zamestnik-predsedatel na Darzhavna agentsia za bezhantsite
(Sag C-352/23[Changu] 1 )
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Sofia-grad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: LF
Sagsøgt: Zamestnik-predsedatel na Darzhavna agentsia za bezhantsite
Præjudicielle spørgsmål
Skal 15. betragtning til og artikel 2, litra h), og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU 1 af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse fortolkes således, at denne betragtning og disse bestemmelser tillader en medlemsstat at indføre en national ordning vedrørende indrømmelse af international beskyttelse af medfølelse eller humanitære hensyn, der som omhandlet i 15. betragtning til og artikel 2, litra h), i direktiv 2011/95 (anden form for beskyttelse) falder uden for logikken og ånden i direktiv 2011/95, eller skal den i national ret fastsatte mulighed for at indrømme beskyttelse af »humanitære grunde« som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2011/95 også i et sådant tilfælde være i overensstemmelse med standarderne for international beskyttelse?
Forpligter 12. betragtning til og artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF 1 af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold sammenholdt med artikel 1 og 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) obligatorisk en medlemsstat til at udstede en skriftlig bekræftelse til tredjelandsstatsborgere, som attesterer, at de opholder sig ulovligt i landet, men alligevel ikke kan tilbagesendes?
Er det, i tilfælde af nationale retsforskrifter, hvis eneste bestemmelse til regulering af en tredjelandsstatsborgers status af »humanitære hensyn« er indeholdt i artikel 9, stk. 8, i Zahon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl- og flygtningeloven), foreneligt med 15. betragtning til samt artikel 2, litra h), og artikel 3 i direktiv 2011/95 at foretage en fortolkning af denne nationale bestemmelse, som ikke har nogen forbindelse med karakteren og begrundelsen for direktiv 2011/95?
Kræver chartrets artikel 1, 4 og 7 med henblik på anvendelsen af direktiv 2011/95 en prøvelse af, om en tredjelandsstatsborgers langvarige ophold uden reguleret status i en medlemsstat udgør en selvstændig grund til at indrømme international beskyttelse af »tvingende humanitære hensyn«?
Tillader en medlemsstats positive forpligtelse til at sikre overholdelsen af chartrets artikel 1 og 4 en bred fortolkning af den nationale foranstaltning i henhold til asyl- og flygtningelovens artikel 9, stk. 8, som går ud over den internationale beskyttelses logik og standarder i henhold til direktiv 2011/95, og kræver den en fortolkning, som udelukkende tager hensyn til overholdelsen af de absolutte grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 1 og 4?
Kan den manglende indrømmelse af beskyttelsen i henhold til asyl- og flygtningelovens artikel 9, stk. 8, til en tredjelandsstatsborger i sagsøgerens situation indebære, at medlemsstaten ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til chartrets artikel 1, 4 og 7?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 EUT 2011, L 337, s. 9.
1 EUT 2008, L 348, s. 98.