Sag anlagt den 3. september 2010 - Bloufin Touna Ellas Naftiki Etaireia m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-367/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Bloufin Touna Ellas Naftiki Etaireia (Athen, Grækenland), Chrisderic (St Cyprien, Frankrig), André Sébastien Fortassier (Grau D'Agde, Frankrig) (ved lawyers V. Akritidis og E. Petritsi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 498/2010 af 9. juni 2010 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører fransk eller græsk flag eller er registreret i Frankrig eller Grækenland ¹.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål gjort følgende anbringender gældende:

Sagsøgerne påstår for det første, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, jf. artikel 18 TEUF, der forbyder al forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, og artikel 40, stk. 2, TEUF, som forbyder forskelsbehandling af producenter eller forbrugere inden for landbrugssektoren, og også i strid med EU-rettens almindelige princip, jf. artikel 21, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagsøgerne anfører i denne henseende, at Kommissionen har foretaget forskelsbehandling på to områder. Den har for det første forbudt Grækenland, Frankrig og Spanien yderligere fiskerivirksomhed ² før udgangen af fangstperioden, selv om Grækenland havde opbrugt sin kvote i langt mindre omfang end Spanien. Selv om Kommissionen havde meddelt alle tre EU-medlemsstater, at fiskerivirksomheden ville blive indstillet, offentliggjorde den for det andet to forskellige bindende forordninger om indstilling af virksomheden, en for Grækenland og Frankrig og en anden for Spanien, der reelt tillod den spanske flåde at fortsætte fiskeriet indtil udgangen af fangstperioden. Sagsøgerne hævder, at der ikke dem bekendt foreligger nogen objektive grunde, der begrunder en sådan forskelsbehandling.

Sagsøgerne gør for det andet gældende, at Kommissionen har tilsidesat det almindelige princip om proportionalitet, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, TEUF og i protokol nr. 2, der er bilagt traktaten, og anerkendt i fast retspraksis som en højere retsregel til beskyttelse af private. Sagsøgerne er af den opfattelse, at Kommissionen kunne have vedtaget mere forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre, at EU-medlemsstaterne overholdt ordningen i forordning (EF) nr. 1224/2009 ³, og forbudt fiskeri af levende almindelig tun, så snart de nationale kvoter havde nået et mere kritisk niveau, tæt på 100%. Den kunne også have forbudt sådan virksomhed på samme tidspunkt for alle de pågældende EU-medlemsstater.

Sagsøgerne gør for det tredje gældende, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med det almindelige princip om god og ordentlig forvaltning og/eller omsorgspligt som fastlagt i fast retspraksis og omhandlet i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

____________

¹ - EUT L 142, s. 1.

² - Kommissionens forordning (EU) nr. 508/2010 af 14.6.2010 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien (EUT L 149, s. 7).

³ - Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20.11.2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, EUT L 343, s. 1.