Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 25. maj 2023 – OF, EI og RI mod M.K., som kurator for Getin Noble Bank S.A. under konkurs (tidligere Getin Noble Bank S.A.)

(Sag C-324/23, Myszak 1 )

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: OF, EI og RI

Sagsøgt: M.K., som kurator for Getin Noble Bank S.A. under konkurs (tidligere Getin Noble Bank S.A.)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 1, samt artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF 1 af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler i lyset af effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, såvel som artikel 34, stk. 1, litra b og litra g, samt [artikel] 70, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 2 af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser i national ret, som i sager mod banker, der er underlagt tvungen omstrukturering, indebærer, at en forbrugers anmodning om at vedtage retssikrende foranstaltninger (til beskyttelse af sit krav, som suspenderer forpligtelsen til at betale afdrag på og rente af en låneaftale så længe retssagen, verserer, afslås, når denne aftale sandsynligvis vil blive erklæret ugyldig af retten som følge af fjernelsen af urimelige kontraktvilkår fra denne aftale – udelukkende med den begrundelse, at den pågældende bank er blevet underlagt en tvungen omstrukturering?

____________

1     Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1     EFT 1993, L 95, s. 29.

1     EUT 2014, L 173, s. 190.