Sag T-262/15

Dmitrii Konstantinovich Kiselev

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraine – indefrysning af midler – restriktioner med hensyn til indrejse på medlemsstaternes område – fysisk person, som aktivt støtter tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraine – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn – ytringsfrihed – proportionalitet – retten til forsvar«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 15. juni 2017

1.      Internationale aftaler – partnerskabsaftalen Fællesskaberne-Rusland – foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte en parts væsentlige sikkerhedsinteresser – under krig eller alvorlige internationale spændinger, som udgør en krigstrussel – begreb – Den Russiske Føderations tiltag vedrørende situationen i Ukraine i 2015 og 2016 – omfattet – forpligtelse til forudgående at underrette eller at konsultere – foreligger ikke

[Partnerskabsaftalen Fællesskaberne-Rusland, art. 99, nr. 1), litra d)]

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Ukraine – forbud mod indrejse eller transit samt indefrysning af midler – forpligtelse til at gøre den pågældende bekendt med begrundelsen samtidig med vedtagelsen af den for den pågældende bebyrdende retsakt eller snarest derefter – grænser – Unionens og medlemsstaternes sikkerhed eller varetagelsen af deres internationale forbindelser – afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt

[Art. 296, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2; Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432, 2015/1524 og 2016/359; Rådets forordning 2015/427, 2015/1514 og 2016/353]

3.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine – forbud mod indrejse eller transit samt indefrysning af midler – støtter aktivt tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed – begreb – støtte fra medierne ydet af lederen af et nyhedsbureau, som betegnes som en russisk »statsejet virksomhed« – omfattet

[Rådets afgørelse (FUSP) 2014/145, art. 1, stk. 1, litra a), og art. 2, stk. 1, litra a), 2015/432, 2015/1524 og 2016/359; Rådets forordning 269/2014, art. 3, stk. 1, litra a), 2015/427, 2015/1514 og 2016/353]

4.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 263 TEUF og 296 TEUF)

5.      Den Europæiske Union – domstolskontrol af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – rækkevidden af prøvelsen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – den kompetente EU-myndigheds forpligtelse til i tilfælde af anfægtelse at godtgøre, at den begrundelse, der foreholdes de berørte personer eller enheder, er velbegrundet

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432, 2015/1524 og 2016/359; Rådets forordning 2015/427, 2015/1514 og 2016/353]

6.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler over for en fysisk person, som aktivt støtter tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraine – begrænsning af ytringsfriheden – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432, 2015/1524 og 2016/359; Rådets forordning 2015/427, 2015/1514 og 2016/353]

7.      Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – ufravigelighed – Unionens retsinstansers prøvelse af egen drift

[Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

8.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – retten til forsvar – meddelelse om forhold der ligger til last – efterfølgende afgørelse om opretholdelse af sagsøgerens navn på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – ingen ny begrundelse –tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432; Rådets forordning 2015/427]

9.      EU-ret – principper – retten til forsvar – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – aktindsigt – rettigheder, der er undergivet et krav om indgivelse af en anmodning herom til Rådet

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432; Rådets forordning 2015/427]

1.      Hvad angår situationen i Ukraine i marts og september 2015 samt i marts 2016 kan det lægges til grund, at Den Russiske Føderations tiltag udgør et tilfælde af »krig eller alvorlige internationale spændinger, som udgør en krigstrussel« som omhandlet i artikel 99, nr. 1), litra d), i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side. Henset til den interesse, som Unionen og dens medlemsstater har i et stabilt Ukraine som naboland, kunne det anses for nødvendigt at indføre restriktive foranstaltninger for at lægge pres på Den Russiske Føderation, for at tilskynde denne til at gøre en ende på sine tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Det bemærkes i denne henseende, at partnerskabsaftalen hverken pålægger en part, som ønsker at træffe foranstaltninger på grundlag af nævnte bestemmelse, forudgående at underrette den anden part herom, eller at konsultere denne eller at angive grundene hertil.

(jf. præmis 32 og 33)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39-41, 45 og 50)

3.      Henset til den rolle, som medierne, navnlig de audiovisuelle, spiller i det moderne samfund kunne det forudses, at en storstilet støtte fra medierne til den russiske regerings tiltag og politikker, der destabiliserer Ukraine, som ydes, bl.a. i meget populære udsendelser, af en person, som ved dekret er udnævnt af præsident Putin til leder af et nyhedsbureau, som betegnes som en russisk »statsejet virksomhed«, kan være omfattet af kriteriet, der tager sigte på fysiske personer, som aktivt støtter tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Begrebet »støtter aktivt«, kan nemlig kun forstås således, at det omfatter personer, som, uden selv at være ansvarlige for de af den russiske regerings tiltag og politikker, der destabiliserer Ukraine, og uden selv at gennemføre disse tiltag eller politikker yder støtte til disse politikker og tiltag. Kriteriet omfatter ikke enhver form for støtte til den russiske regering, men omfatter de former for støtte, som, gennem deres kvantitative eller kvalitative betydning, bidrager til denne regerings forfølgelse af tiltag og politikker, der destabiliserer Ukraine. Fortolket under Unionens retsinstansers kontrol under hensyn til målet om at lægge pres på den russiske regering med henblik på at få denne til at ophøre med nævnte tiltag og politikker, opstiller det relevante kriterium således på en objektiv måde en afgrænset kategori af personer og enheder, der kan gøres til genstand for foranstaltninger om indefrysning af midler. Ved fortolkningen af dette kriterium skal der tages hensyn til retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som anerkender, at det ikke er muligt at opnå en absolut nøjagtighed i affattelsen af retsforskrifterne, navnlig på områder, hvor situationen varierer alt efter de fremherskende meninger i samfundet, og som erkender, at nødvendigheden af at undgå rigiditet og at tilpasse sig ændrede omstændigheder indebærer, at de talrige love gør brug af mere eller mindre vage affattelser, hvis fortolkning og anvendelse afhænger af praksis. Betingelsen om, at loven klart skal definere overtrædelserne, er opfyldt, når borgerne ud fra den pågældende bestemmelses ordlyd – om fornødent, ved hjælp af domstolenes fortolkning heraf – kan vide, hvilke handlinger og undladelser der medfører ansvar.

(jf. præmis 43 og 73-76)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 61-63)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 66, 67, 69-72, 80-82, 84-88 og 122-125)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 137 og 138)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 139, 145 og 146)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 139 og 151)