Language of document : ECLI:EU:T:2012:145

Forenede sager T-458/09 og T-171/10

Slovak Telekom a.s.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – spørgsmålet, om de anmodede oplysninger er nødvendige – princippet om god forvaltningsskik – begrundelsespligt – proportionalitet«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – Kommissionens beføjelser – beføjelse til at anmode om oplysninger vedrørende en periode, der ligger forud for den pågældende stats tiltrædelse af Unionen

(Art. 82 EF; art. 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18, stk. 1 og 3)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – Kommissionens beføjelser – beføjelse til at anmode om oplysninger vedrørende en periode, der ligger forud for den pågældende stats tiltrædelse af Unionen – relevante oplysninger

(Art. 82 EF; art. 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18, stk. 1)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – Kommissionens beføjelser – beføjelse til at anmode om oplysninger vedrørende en periode, der ligger forud for den pågældende stats tiltrædelse af Unionen – tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik – foreligger ikke

(Art. 82 EF; art. 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18, stk. 1)

4.      Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – angivelse af retsgrundlaget og formålet med begæringen – rækkevidde

(Art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18, stk. 3)

5.      Konkurrence – administrativ procedure – begæring om oplysninger – betingelser

(Art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18)

1.      I forbindelse med en sag om overtrædelse af Unionens konkurrenceregler har Kommissionen for at sikre den effektive virkning af artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 beføjelse til at pålægge en virksomhed dels at meddele alle nødvendige oplysninger om de omstændigheder, som virksomheden kan tænkes at være bekendt med, dels, om nødvendigt, at fremlægge de dokumenter om disse omstændigheder, som virksomheden er i besiddelse af, selv om de pågældende oplysninger eller dokumenter vil kunne anvendes som bevis for, at virksomheden selv eller en anden virksomhed har handlet i strid med konkurrencereglerne.

Begrebet fornødne oplysninger skal fortolkes i lyset af formålet med, at Kommissionen er tillagt den omhandlede undersøgelsesbeføjelse. Kravet om forbindelse mellem begæringen om oplysninger og den formodede overtrædelse er opfyldt, når begæringen på dette trin af proceduren med føje kan anses for at stå i forbindelse med den formodede overtrædelse, således at Kommissionen med rette kan formode, at dokumentet bidrager til at fastslå, at den påståede overtrædelse foreligger. Kommissionen kan i øvrigt kun begære oplysninger, som kan gøre det muligt for den at efterprøve de formodninger for overtrædelse, som begrunder undersøgelsen, og som er angivet i begæringen om oplysninger. I øvrigt tilkommer det Kommissionen, i betragtning af dens vidtgående efterforsknings- og kontrolbeføjelse, at vurdere, om de oplysninger, som den anmoder de berørte virksomheder om, er nødvendige. Endvidere har den virksomhed, over for hvilken Kommissionen har indledt en undersøgelse, pligt til at medvirke aktivt, hvilket indebærer, at den skal forsyne Kommissionen med alt det materiale vedrørende undersøgelsens genstand, som den måtte råde over.

Henset til ordlyden af artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 og dens formål og i overensstemmelse med ovennævnte principper er de undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat ved denne bestemmelse, kun betinget af et krav om, at de oplysninger, som der anmodes om, er nødvendige, hvilket vurderes af Kommissionen, med henblik på at efterprøve de formodninger for overtrædelse, som begrunder undersøgelsen, og navnlig at påvise misbrug af en dominerende stilling, som er forbudt i henhold til artikel 82 EF og artikel 102 TEUF. Enhver fortolkning af denne artikel 18, stk. 1, som i princippet ville svare til at forbyde Kommissionen at anmode en virksomhed om oplysninger vedrørende en periode, hvori EU-konkurrenceretten ikke fandt anvendelse på den, selv om sådanne oplysninger er nødvendige med henblik på at påvise en eventuel tilsidesættelse af disse regler fra det tidspunkt, de finder anvendelse på virksomheden, ville medføre, at denne bestemmelse ikke ville have effektiv virkning, og ville stride mod Kommissionens pligt til at foretage en grundig og upartisk undersøgelse af alle de relevante oplysninger i den foreliggende sag. Det kan følgelig ikke gøres gældende, at Kommissionen i princippet ikke kan støtte sig til oplysninger vedrørende en virksomheds adfærd før den medlemsstat, hvori virksomheden er etableret, tiltrådte Unionen, med henblik på at vurdere foreneligheden af selskabets praksis efter den nævnte tiltrædelse med EU-konkurrenceretten.

(jf. præmis 41-45 og 52)

2.      I forbindelse med en procedure med henblik på at fastslå en overtrædelse af artikel 82 EF eller artikel 102 TEUF kan oplysninger og dokumenter fra før en medlemsstats tiltrædelse af Unionen ikke betragtes som værende i princippet uden betydning ved Kommissionens vurdering af et eventuelt misbrug af en dominerende stilling begået af en virksomhed etableret i denne stat, på grundlag af den omstændighed, at sådanne overtrædelser kun kan ske på grundlag af objektive omstændigheder, som er indtruffet efter overtrædelsen.

Oplysninger og dokumenter, endog forud for overtrædelsesperioden, som kan fastslå, at der foreligger en udelukkelsesstrategi hos en virksomhed, kan særligt bistå Kommissionen med at fastsætte den eventuelle overtrædelses grovhed og derfor betragtes som nødvendige for give den mulighed for at kunne fuldføre de opgaver, som er blevet den pålagt ved forordning nr. 1/2003 som omhandlet i forordningens artikel 18, stk. 1. Den omstændighed, at begrebet misbrug af en dominerende stilling har et objektivt indhold og ikke indebærer en skadeshensigt, kan således ikke føre til en antagelse om, at en hensigt om at anvende en praksis, der ikke har noget at gøre med konkurrence på grundlag af opnåede resultater, under alle omstændigheder er irrelevant, idet der altid kan tages hensyn hertil som støtte for en konklusion om, at den pågældende virksomhed har begået et misbrug af en dominerende stilling, selv om en sådan konklusion i første række skal være baseret på en objektiv konstatering af en materiel gennemførelse af den ulovlige adfærd. Kommissionen er derfor berettiget til at undersøge de pågældende virksomheders interne dokumentation, da denne kan godtgøre, at en konkurrenceudelukkelse var tilsigtet, eller i modsat fald angive en anden forklaring på den undersøgte praksis.

(jf. præmis 60-62)

3.      Kommissionen tilsidesætter ikke princippet om god forvaltningsskik, når den med henblik på at bevise en tilsidesættelse af artikel 82 EF efter en stats tiltrædelse af Unionen forsøger at få oplysninger om selskabets adfærd på markedet på et tidspunkt, hvor den ikke var forpligtet til at overholde denne bestemmelse. Det er navnlig på grund af Kommissionens forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante forhold i den enkelte sag, at det påhviler den at udfærdige en beslutning med al den nødvendige omhu og at træffe beslutning på grundlag af samtlige de omstændigheder, der kan have betydning for beslutningen. Kommissionen råder med henblik herpå over en kompetence til at anmode virksomheder om alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1/2003. Oplysninger og dokumenter, endog forud for en stats tiltrædelse af Unionen og overtrædelsesperioden, kan imidlertid være nødvendige med henblik på at give Kommissionen mulighed for at fuldføre de opgaver, som er blevet den tildelt ved forordning nr. 1/2003, upartisk og retfærdigt.

(jf. præmis 70-72)

4.      I artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 angives, hvad der i hovedtræk skal indeholdes i begrundelsen for en begæring om oplysninger. Det fremgår således af denne bestemmelse, at Kommissionen angiver retsgrundlaget og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der ønskes, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne. Bestemmelsen præciserer i øvrigt, at Kommissionen desuden henviser til de sanktioner, der er omhandlet i artikel 23, henviser til eller pålægger de sanktioner, der er omhandlet i artikel 24, og at beslutningen endvidere indeholder oplysning om, at den kan indbringes for Domstolen. Kommissionen er herved ikke forpligtet til at give adressaten for en sådan beslutning meddelelse om samtlige de oplysninger om de formodede overtrædelser, som den råder over, eller til at angive en nøjagtig retlig kvalificering af disse overtrædelser, men den har dog pligt til klart at angive, hvilke formodninger dens påtænkte undersøgelse angår.

(jf. præmis 76 og 77)

5.      De begæringer om oplysninger, som Kommissionen sender til en virksomhed under en konkurrencesag, skal være forenelige med proportionalitetsprincippet, og den forpligtelse til at fremkomme med oplysninger, som pålægges en virksomhed, må ikke udgøre en uforholdsmæssig byrde for virksomheden i forhold til det, som undersøgelsen kræver. Endvidere er kravet om en beskyttelse mod offentlige myndigheders vilkårlige eller uforholdsmæssige indgreb i forhold af privat karakter, hvad enten der er tale om fysiske eller juridiske personer, et generelt EU-retligt princip.

I denne forbindelse kan Kommissionen i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1/2003 i form af en anmodning eller ved beslutning anmode en virksomhed om oplysninger, uden at bestemmelsen gør vedtagelsen af en beslutning betinget af en forudgående simpel begæring. Kommissionen kan derfor ikke anses for at have tilsidesat proportionalitetsprincippet alene på grund af den omstændighed, at den vedtog en beslutning uden at have tilsendt en virksomhed en sådan forudgående begæring.

(jf. præmis 81 og 90)