Appel iværksat den 2. december 2020 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 23. september 2020 i sag T-174/19 – Guillaume Vincenti mod EUIPO

(Sag C-653/20 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Lukošiūtė og K. Tóth, som befuldmægtigede, samt Rechtsanwalt B. Wägenbaur)

Den anden part i appelsagen: Guillaume Vincenti

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 23. september 2020 i sag T-174/19, Guillaume Vincenti mod EUIPO, ophæves.

Sagsøgeren betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen støttes på to anbringender:

For det første anvendte Retten artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fejlagtigt, idet den fastslog, at tjenestemanden skulle høres, inden der blev truffet en afgørelse om, at den pågældende ikke skulle forfremmes.

Dels underkendte Retten derved, at der ikke er en subjektiv ret til forfremmelse, og at det forhold, at der ikke sker en forfremmelse, ikke udgør et indgreb i rettigheder.

Dels underkendte Retten også dermed, at det forhold, at der ikke sker forfremmelse, ikke kan sammenlignes med en bebyrdende forvaltningsakt.

For det andet fastslog Retten, at det ikke kunne udelukkes, at afgørelsen med rimelighed kunne have ført til et andet resultat, hvis EUIPO havde hørt tjenestemanden på forhånd. Der foreligger i denne henseende en begrundelsesmangel, fordi Retten ikke prøvede sagsøgerens argumenter.

____________