Language of document :

Rettens dom af 18. november 2015 – Menelaus mod KHIM – Garcia Mahiques (VIGOR)

(Sag T-361/13) 1

(EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket VIGOR – det ældre EF- og internationale figurmærke VIGAR – antagelighed af beviser for brug fremlagt på CD-rom – hensyntagen til supplerende beviser, der ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – reel brug af de ældre varemærker – artikel 15 og artikel 57, stk. 2, i forordning nr. (EF) nr. 207/2009 – form, som afviger ved elementer, der ikke forandrer det fornødne særpræg)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Menelaus BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: Vicente Garcia Mahiques (Jesus Pobre, Spanien) og Felipe Garcia Mahiques (Jesus Pobre) (ved advokat E. Pérez Crespo)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. april 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 88/2012-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Vicente Garcia Mahiques og Felipe Garcia Mahiques på den ene side og Menelaus BV på den anden side

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Menelaus BV bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret, Vicente Garcia Mahiques og Felipe Garcia Mahiques afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 260 af 7.9.2013.