Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Prim’Awla tal-Qorti Ċivili (Malta) den 14. juli 2023 – FB mod European Lotto and Betting Ltd og Deutsche Lotto-und Sportwetten ltd.
(Sag C-440/23, European Lotto and Betting Ltd og Deutsche Lotto-und Sportwetten ltd.)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Prim’Awla tal-Qorti Ċivili
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FB
Sagsøgt: European Lotto and Betting Ltd og Deutsche Lotto-und Sportwetten ltd.
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at en indskrænkning af den frie udveksling af tjenesteydelser i form af et generelt forbud mod online-spilleautomater i forbrugerens medlemsstat (bestemmelsesmedlemsstaten) for erhvervsdrivende, der udbyder online-kasinospil efter tilladelse og under tilsyn i deres oprindelsesmedlemsstat (Malta), ikke kan begrundes med tvingende almene hensyn,
- hvis bestemmelsesmedlemsstaten samtidig tillader tilsvarende allestedsnærværende fysiske spilleaktiviteter på licenserede spilleautomater i private erhvervsdrivendes spillehaller og restauranter, mere omfattende spilleaktivitet på fysiske kasinoer, licenseret national lotterivirksomhed gennem statslotterier for den almindelige befolkning i mere end 20 000 butikker, og
- tillader licenseret online-spillevirksomhed for private udbydere af sports- og hestevæddemål og for private udbydere af online-lotterier, der sælger produkterne fra de statsejede lotterier og andre licenserede lotterier,
når den samme medlemsstat – i modsætning til Domstolens dom i Deutsche Parkinson (C-148/15 1 , præmis 35), Markus Stoß (C-316/07 2 ) og Lindman (C-42/02 3 ) – åbenbart ikke har frembragt videnskabeligt belæg for, at disse spil frembyder specifikke farer, som i væsentlig grad bidrager til at sikre de mål, der forfølges med reguleringen heraf, navnlig at modvirke spilleproblemer, og
at forbuddet mod online-spilleautomater i lyset af denne risiko – i modsætning til alt det spilleudbud, der er tilladt for så vidt angår online-spilleautomater og fysiske spilleautomater – kan anses for rimelige, nødvendige og forholdsmæssige med henblik på at opfylde reguleringens formål?
Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for fastsættelse af et fuldstændigt forbud mod online-kasinospil i henhold til § 4, stk. 1 og 4, i Glücksspielstaatsvertrag (interstatslig aftale om hasardspil, herefter »GlüStV«), hvis formålet med den tyske statslige aftale om hasardspil i henhold til dennes § 1 ikke er et fuldstændigt forbud mod hasardspil, men [udelades] »at lede befolkningens naturlige spilletrang over i ordnede og overvågede baner og at modvirke udviklingen og udbredelsen af uautoriseret hasardspil på det sorte marked«, når spillere samtidig i væsentlig grad efterspørger online-spilleautomater?
Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at et fuldstændigt forbud mod online kasinoudbud ikke finder anvendelse, hvis
- regeringerne i samtlige delstater i denne medlemsstat allerede er blevet enige om, at risikoen ved sådanne udbud af onlinespil kan modvirkes mere effektivt gennem en ordning med forudgående officiel tilladelse end et fuldstændigt forbud, og
- de har forfattet og opnået enighed om de fremtidige lovgivningsmæssige rammer i form af en tilsvarende statslig aftale, hvorved det tidligere fuldstændige forbud erstattes med en ordning med forudgående officiel tilladelse,
- og i afventning af denne fremtidige regulering har besluttet at acceptere tilsvarende udbud af hasardspil uden en tysk tilladelse under forudsætning af opfyldelsen af visse betingelser, indtil der udstedes tyske tilladelser,
selv om det i henhold til Winner Wetten (C-409/06 1 ) ikke er muligt at suspendere EU-retten midlertidigt?
Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at en (bestemmelses)medlemsstat ikke kan begrunde national lovgivning med tvingende almene hensyn,
- hvis denne lovgivning fastsætter forbud mod, at forbrugere indgår grænseoverskridende licenserede væddemål i en anden (oprindelses)medlemsstat på lotterier, for hvilke der er opnået tilladelse i bestemmelsesmedlemsstaten, hvor lotterierne er autoriserede og regulerede, og
- hvis der er opnået tilladelse til lotterierne i bestemmelsesmedlemsstaten, og reguleringen har til formål at beskytte spillere og mindreårige, og
- hvis reguleringen af de tilladte væddemål på lotterier i oprindelsesmedlemsstaten tillige har til formål at beskytte spillere og mindreårige og yder samme grad af beskyttelse som reguleringen af lotterier i bestemmelsesmedlemsstaten?
Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for krav om tilbagebetaling af tabte indsatser ved deltagelse i (sekundære) lotterier på grundlag af transaktionernes påståede ugyldighed på grund af manglende tilladelse i forbrugerens medlemsstat, hvis
- en sådan tilladelse for private (sekundære) lotterier er udelukket i medfør af lov, og
- hvis de nationale retter har begrundet denne udelukkelse med den påståede forskel mellem et væddemål foretaget hos en statslig leverandør på udfaldet af et lotteri, der er foranstaltet af staten, og et væddemål hos en privat udbyder på udfaldet af et statsligt lotteri?
Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for krav om tilbagebetaling af tabte indsatser ved deltagelse i (sekundære) lotterier på grundlag af transaktionernes påståede ugyldighed på grund af manglende tilladelse i forbrugerens medlemsstat, hvis
- det i medfør af lov er udelukket at give en sådan tilladelse til private (sekundære) lotterier, og
- hvis de nationale retter har begrundet denne udelukkelse til fordel for udbydere af statslige lotterier med den påståede forskel mellem et væddemål foretaget hos en statslig leverandør på udfaldet af et lotteri, der er foranstaltet af staten, og et væddemål hos en privat udbyder på udfaldet af det samme statslige lotteri?
Skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod retsmisbrug (jf. Niels Kratzer (C-423/15 1 )) fortolkes således, at de er til hinder for krav om tilbagebetaling af tabte indsatser som følge af manglende tysk tilladelse og ugrundet berigelse, når udbyderen har opnået tilladelse og er under tilsyn af myndighederne i en anden medlemsstat, og spillerens krav på aktiver og krav på betaling er sikret i medfør af reguleringen i den medlemsstat, hvori udbyderen er etableret?
____________
1 EU:C:2016:776.
1 EU:C:2010:504.
1 EU:C:2003:613.
1 EU:C:2010:503.
1 EU:C:2016:604.