Appel iværksat den 5. marts 2010 af Europa-Parlamentet til prøvelse af kendelse afsagt af Personalerettens præsident den 18. december 2009 i sag F-92/09 R, U mod Parlamentet

(Sag T-103/10 P(R))

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og K. Zejdová, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: U

Appellantens påstande

Den appellerede kendelse afsagt af Personalerettens præsident ophæves.

Der træffes endelig afgørelse om begæringen om foreløbige forholdsregler, der ikke tages til følge.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af kendelse afsagt af Personalerettens præsident den 18. december 2009, i sag F-92/09 R, U mod Parlamentet, hvorved Personaleretten udsatte afgørelsen om afskedigelse af 6. juli 2009, indtil Personaleretten afsiger den dom, hvorved sagen afsluttes.

Til støtte for sit søgsmål har appellanten fremsat tre anbringender vedrørende:

Manglende begrundelse, idet de argumenter, der er gengivet i den appellerede kendelse, på flere punkter ikke gør det muligt at få kendskab til grundene til, at Personalerettens præsident traf den pågældende afgørelse.

Tilsidesættelse af Europa-Parlamentets ret til forsvar, da kendelsen om foreløbige forholdsregler går ud over rammerne for den summariske vurdering i henhold til artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement, hvorefter begæringer om foreløbige forholdsregler bl.a. skal angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. Kendelsen tilsidesætter Parlamentets ret til forsvar, idet den behandler aspekter vedrørende sagens realitet, bl.a. ved at udtale sig om detaljerne i forløbet af forbedringsproceduren, hvilket fratager Parlamentet muligheden for at give sit standpunkt til kende og tage til genmæle vedrørende disse aspekter.

Tilsidesættelse af reglerne om bevisførelse og fordeling af bevisbyrden, da der ikke blev taget hensyn til alle relevante oplysninger vedrørende uopsættelighedsbetingelsen, der kunne have indflydelse på appellantens økonomiske situation, hvilket er i strid med princippet om parternes lighed for Retten.

____________