Language of document : ECLI:EU:T:2011:349





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 12. juli 2011 – Emme mod Kommissionen

(Sag T-422/10 R)

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – kommissionsbeslutning, som pålægger en bøde – bankgaranti – begæring om udsættelse af gennemførelse – økonomisk tab – fravær af særlige omstændigheder – manglende uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 256, stk. 1, TEUF, art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 11-13)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – økonomisk tab – risiko for konkurs (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 16-18)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt for tilsidesættelse af konkurrencereglerne ikke straks inddrives – betingelser – usædvanlige omstændigheder – hensyntagen til situationen for den koncern, som virksomheden er en del af, og for virksomhedens aktionærer (art. 278 TFUE; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 22-37)

Angående

Anmodning om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38 344 – Forspændingsstål) samt anmodning om fritagelse for forpligtelsen til at stille en bankgaranti med henblik på at undgå, at den bøde, der er pålagt virksomheden ved den nævnte beslutnings artikel 2, omgående vil blive søgt inddrevet.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige retsmidler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.