Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. april 2022 – UB mod Kauno teritorinė muitinė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas – Litauen)

(Sag C-489/20) 1

(Præjudiciel forelæggelse – EU-toldkodeksen – toldskyldens ophør – varer indført ulovligt i Unionens toldområde – beslaglæggelse og konfiskation – direktiv 2008/118/EF – punktafgifter – direktiv 2006/112/EF – merværdiafgift – afgiftspligtens indtræden – afgiftens forfald)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UB

Sagsøgt: Kauno teritorinė muitinė

procesdeltager: Muitinės departamentas prie Lietuvos Respublikos Finansų ministerijos

Konklusion

Artikel 124, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at en toldskyld ophører, når varerne beslaglægges og senere konfiskeres, efter at de allerede er blevet indført ulovligt i Den Europæiske Unions toldområde.

Artikel 2, litra b), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF samt artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 70 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at toldskyldens ophør af den grund, der er fastsat i artikel 124, stk. 1, litra e), i forordning nr. 952/2013, ikke medfører, at afgiftsskylden vedrørende henholdsvis punktafgifter og merværdiafgift for varer, der indføres ulovligt i Den Europæiske Unions toldområde, ophører.

____________

1 EUT C 433 af 14.12.2020.