Sag anlagt den 27. december 2013 – Ricoh Belgium mod Rådet
(Sag T-691/13)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Ricoh Belgium NV (Vilvoorde, Belgien) (ved advokaterne N. Braeckevelt og A. de Visscher)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.
Rådets afgørelse af 29. oktober 2013, om ikke at tildele delaftale 4 af kontrakten »Indkøb eller leje af sort/hvide multifunktionsmaskiner (MFP) og tilhørende vedligeholdelsestjenester i bygningerne for Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union – referencenr. 2013/S 83-138901«, til Ricoh Belgium NV, men derimod til en anden virksomhed, annulleres.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet i medfør af artikel 15 TEUF, artikel 298 TEUF og artikel 102, stk. 1. i forordning nr. 966/2012 1 .
Sagsøgte har, selv om der intet er nævnt herom i de gældende specifikationer, konkret foretaget en test af sagsøgerens printere (disses hastighed) på tidspunktet, hvor disse startes, og ikke på det tidspunkt, hvor printerne fungerer mest effektivt. Dette er grunden til, at målingerne/værdierne i sagsøgerens tilbud adskiller sig fra de målinger/værdier, der fulgte af testresultaterne, som i sidste ende var ringere og derfor medførte et ufordelagtigt resultat. Sagsøgeren kunne ikke efterprøve, om apparaterne fra sagsøgerens konkurrent blev testet under de samme (ufordelagtige) omstændigheder. Derudover fastsatte sagsøgte efter afslutningen af testene for dette tildelingskriterium (kriterium C »teknisk vurdering af apparaterne på grundlag af tests«) en beregning og et resultat og meddelte disse til sagsøgeren. Dette resultat (nemlig 41,2%) afviger i sidste ende fra det resultat, der er anført i tabellen i den anfægtede afgørelse (nemlig 38,61%).
2. Andet anbringende: tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der følger af artikel 113, stk. 2, i forordning nr. 966/2012, og af artikel 161, stk. 3, i den delegerede forordning nr. 1268/2012 2 samt af den forpligtelse til ved udbud at tildele kontrakten til den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver, der følger af artikel 110, stk. 2, i forordning nr. 966/2012 og artikel 149, stk. 1, litra b), i den delegerede forordning nr. 1268/2012.
I de til sagsøgeren efterfølgende afgivne nærmere forklaringer anførte sagsøgte, at denne oprindeligt havde begået en fejl. Testresultaterne skulle have været sammenlignet med de standarder, der var fastsat i specifikationerne (100 kopier og prints i minuttet) og ikke med standarderne i det af sagsøgeren indgivne tilbud (110 kopier og prints i minuttet)
Selv om sagsøgte forklarede den såkaldte korrektion af det endelige resultat med den omstændighed, at testresultaterne skulle have været bedømt på grundlag af en lavere norm (sammenligning ved 100 i stedet for 110) synes sagsøgeren herved på uforståelig og fuldstændig (matematisk) ulogisk vis og derudover uden konkret beregning eller begrundelse pludselig at have opnået et dårligere resultat (38, 61 point i stedet for 41,2 point, mens der ved en sammenligning med standarderne i specifikationerne ville kunne forventes et bedre resultat på 44,3 point).
Henset til den samlet set meget lille forskel mellem begge bydende for delaftale 4, nemlig den anden virksomheds 90,81 point og sagsøgerens 89,67 point, ville det ved en korrekt beregning have været sagsøgeren, der havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
____________1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1).
2 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29.10.2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362, s. 1).