Forenede sager T-115/09 og T-116/09

Electrolux AB og

Whirlpool Europe BV

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – omstruktureringsstøtte til en hvidevarefabrikant anmeldt af Den Franske Republik – beslutning, hvorved støtten erklæres forenelig med fællesmarkedet under visse betingelser – åbenbart urigtige skøn – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder«

Sammendrag af dom

1.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – mulighed for at fastsætte retningslinjer – domstolskontrol – grænser

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF]

2.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – betingelser – kompenserende foranstaltninger til forebyggelse af enhver uforholdsmæssig konkurrencefordrejning – hensyntagen til en langt tidligere afhændelse af en af virksomhedens datterselskaber – åbenbart urigtigt skøn

(Art. 87, stk. 3, EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02)

3.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – betingelser – hensyntagen til den kumulerede virkning af en tidligere støtte og den nye støtte – ikke taget i betragtning – åbenbart urigtigt skøn

(Art. 87, stk. 3, EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02)

1.      Ved anvendelsen af artikel 87, stk. 3, litra c), EF råder Kommissionen over et vidt skøn, hvis udøvelse indebærer komplicerede økonomiske og sociale vurderinger, som må foretages i en fællesskabssammenhæng. Kommissionen kan endvidere pålægge sig selv retningslinjer for udøvelsen af sit skøn gennem vedtagelse af retsakter såsom rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, for så vidt som disse retsakter indeholder vejledende regler om den praksis, som denne institution vil følge, og for så vidt som de ikke indebærer en afvigelse fra traktatbestemmelserne.

Domstolskontrollen med udøvelsen af Kommissionens skøn ved anvendelsen af artikel 87, stk. 3, litra c), EF skal begrænses til en prøvelse af, om procedurereglerne og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om de omstændigheder, som er lagt til grund, er materielt korrekte, og om der er begået en retlig fejl eller er foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder eller begået magtfordrejning. Retten skal i øvrigt ligeledes efterprøve, om de retningslinjer, Kommissionen har pålagt sig selv i disse rammebestemmelser, er blevet overholdt. Det tilkommer derimod ikke Unionens retsinstanser at sætte sig i Kommissionens sted og gennemføre en undersøgelse, som denne ikke har gennemført på noget tidspunkt, og herefter foretage en vurdering af de konklusioner, Kommissionen er nået til.

(jf. præmis 37, 38 og 40-42)

2.      For så vidt angår vedtagelsen af kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tildeling af omstruktureringsstøtte vedrører punkt 38-40 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder »forebyggelse af enhver uforholdsmæssig konkurrencefordrejning«. I henhold til disse bestemmelser skal de kompenserende foranstaltninger for det første være vedtaget med henblik på at begrænse de negative virkninger af tildelingen af en omstruktureringsstøtte på konkurrencen og på samhandelen (rammebestemmelsernes punkt 38). For det andet skal disse foranstaltninger være »hensigtsmæssige« i den forstand, at de ikke må medføre en forværring af strukturen på markedet (rammebestemmelsernes punkt 39). De skal for det tredje »skal stå i et rimeligt forhold« til støttens konkurrencefordrejende virkninger. De skal i denne forbindelse for det første angå det eller de markeder, hvor virksomheden vil komme til at indtage en stærk position efter omstruktureringen. Selv om disse foranstaltninger kan finde sted før eller efter tildelingen af støtten, skal de for det andet udgøre en integrerende del af omstruktureringsplanen. For det tredje må de ikke bestå i rene afskrivninger eller nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, idet disse ikke vil medføre en indskrænkning af den omhandlede virksomheds kapacitet eller aktivitetsniveau (rammebestemmelsernes punkt 40).

Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at finde, at afhændelsen af en af virksomhedens datterselskaber udgjorde en kompenserende foranstaltning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i rammebestemmelsernes punkt 38-40, skønt anmeldelsen af omstruktureringsstøtten skete næsten tre et halvt år efter denne afhændelse, som ikke havde til formål og ikke kunne have til følge at afhjælpe – selv minimalt – de negative virkninger af den omhandlede støtte på konkurrencen, og at afhændelsen i øvrigt ikke havde en »reel« indvirkning på støttemodtagerens primære marked.

(jf. præmis 44, 51, 53 og 55)

3.      Det fremgår af Deggendorf-dommen, sag C-355/95, Sml. I, s, 2549, og af punkt 23 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, at Kommissionen i forbindelse med sin undersøgelse af en omstruktureringsstøttes forenelighed med fællesmarkedet i princippet skal foretage en undersøgelse af den kumulative virkning af denne støtte og eventuel tidligere støtte, som endnu ikke er blevet tilbagesøgt. En sådan undersøgelse er begrundet i den omstændighed, at de fordele, som blev givet ved tildeling af en tidligere uforenelig støtte, som endnu ikke er tilbagesøgt, fortsætter med at have virkninger på konkurrencen.

I tilfælde af, at Kommissionen underlægger tildeling af den påtænkte støtte et krav om forudgående tilbagesøgning af et eller flere tidligere tildelte støttebeløb, er den ikke forpligtet til at foretage en undersøgelse af den kumulative virkning på konkurrencen af disse støtteordninger. Et sådant krav gør det muligt at undgå, at den med den påtænkte støtte tildelte fordel kumuleres med fordelen af de tidligere støtteordninger, idet de negative virkninger på konkurrencen, som tildelingen af de tidligere støttebeløb havde medført, var blevet ophævet ved tilbagesøgning af beløbene med renter. Tilbagesøgning af en støtte med renter gør det muligt at ophæve den urigtige fordel, som bestod i, at støttemodtageren ikke betalte renter, der skulle have været erlagt af det omhandlede beløb svarende til den forenelige støtte, hvis han havde måttet låne beløbet på markedet i afventning af Kommissionens beslutning, og i en forbedring af den pågældendes konkurrencemæssige stilling over for andre erhvervsdrivende på markedet, så længe ulovligheden varer.

Da Kommissionen ikke har underlagt tildeling af den omhandlede støtte et krav om tilbagesøgning af den uforenelige støtte, burde den således nødvendigvis have foretaget en undersøgelse af den kumulerede virkning af disse to støtteordninger. Den har foretaget et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med undersøgelsen af konkurrencefordrejningen, idet den har undladt at gøre dette.

(jf. præmis 66, 67, 71 og 72)