Language of document : ECLI:EU:T:2005:327

Sag T-247/04

Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) og Española de desarrollo e impulso farmacéutico, SA (Edifa)

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Annullationssøgsmål – formaliteten – anfægtelig retsakt – undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure – meddelelse 2002/C 244/03«

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forudgående, administrativ del af traktatbrudsproceduren – Kommissionens afgørelse vedrørende henlæggelse af en klage – ikke omfattet

(Art. 226 EF og 230 EF)

Beslutninger, hvorved Kommissionen henlægger en klage, hvori den informeres om adfærd fra en medlemsstat, der kan føre til, at der indledes en traktatbrudsprocedure, udgør ikke retsakter, der kan anfægtes, og et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse heraf bør afvises, uden at det er nødvendigt at undersøge, om det opfylder de øvrige betingelser, der er fastsat i artikel 230 EF.

Enhver foranstaltning, der har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling, udgør nemlig en retsakt, der kan anfægtes, som omhandlet i denne bestemmelse.

Beslutninger om henlæggelse af klager vedrørende adfærd fra medlemsstater, der kan føre til, at der indledes en procedure i henhold til artikel 226 EF, udgør en del af de forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig med henblik på at efterkomme god forvaltningsskik under den forudgående, administrative del af traktatbrudsproceduren, som anført i meddelelse 2002/C 244/03 fra Kommissionen om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten.

Da den forudgående, administrative del af traktatbrudsproceduren udelukkende har til formål at give medlemsstaten mulighed for frivilligt at efterkomme traktatens krav eller i givet fald at give den mulighed for at begrunde sin holdning, har ingen af de akter, Kommissionen vedtager i denne forbindelse, bindende virkning.

(jf. præmis 44, 46-48, 56 og 60)