Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. oktober 2008 - Air Products and Chemicals mod KHIM - Messer (Ferromix, Inomix og Alumix)

(Forenede sager T-305/06 - T-307/06) 1

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-ordmærkerne Ferromix, Inomix og Alumix - ældre EF-ordmærker FERROMAXX, INOMAXX og ALUMAXX - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Air Products and Chemicals. Inc. (Allentown, Pennsylvania, De Forenede Stater) (ved avocats S. Heurung og C. Probst)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Laitinen og D. Botis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Messer Group GmbH (Sulzbach, Tyskland) (ved avocats W. Graf v. Schwerin og J. Schmidt)

Sagens genstand

Påstand om annullation af tre afgørelser truffet den 12. september 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (forenede sager R 1270/2005-2 og R 1408/2005-2, R 1226/2005-2 og R 1398/2005-2, R 1225/2005-2 og R 1397/2005-2) i indsigelsessager mellem Air Products and Chemicals, Inc. og Messer Group GmbH.

Konklusion

1)    Afgørelserne truffet den 12. september 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (forenede sager R 1270/2005-2 og R 1408/2005-2, R 1226/2005-2 og R 1398/2005-2, R 1225/2005-2 og R 1397/2005-2) annulleres.

2)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked bærer sine egne omkostninger og omkostningerne afholdt af Air Products and Chemicals, Inc.

3)    Messer Group GmbH bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 326 af 30.12.2006.