Language of document :

Sag anlagt den 25. juni 2010 - Unilever España og Unilever mod KHIM - Med Trans G. Poulias-S. Brakatselos (MED FRIGO S.A.)

(Sag T-287/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøgere: Unilever España S.A. og Unilever N.V. (Barcelona, Spanien) (ved lawyer C. Prat)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: "Med Trans" G. Poulias-S. Brakatselos A.E. (Patra, Grækenland)

Sagsøgernes påstande

Afgørelse truffet den 20. april 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1025/2009-2) annulleres.

Sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) med henblik på yderligere undersøgelse af beviserne og en vurdering af, hvorvidt artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 4 og 5, i Rådets EF-varemærkeforordning finder anvendelse.

Subsidiært ændres den anfægtede afgørelse, og der træffes afgørelse i sagen.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: "Med Trans" G. Poulias-S. Brakatselos A.E.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "MED FRIGO S.A.", for varer og tjensteydelser i klasse 39

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Unilever España S.A. og Unilever N.V.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den spanske varemærkeregistrering nr. 112534 af ordmærket "FRIGO" for varer i klasse 30; den spanske varemærkeregistrering nr. 123204 af figurmærket "Frigo" for varer i klasse 30; den spanske varemærkeregistrering nr. 434378 af figurmærket "Frigo", for varer i klasse 30; den spanske varemærkeregistrering nr. 767539 af figurmærket "Frigo" for varer i klasse 30; den spanske varemærkeregistrering nr. 2148274 af figurmærket "Frigo" for varer i klasse 30; den spanske varemærkeregistrering nr. 60893 af ordmærket "FRIGO S.A." for "fremstilling og produktion af is og mælkeprodukter"

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 19, stk. 2, nr. a, litra ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at sagsøgeren ikke havde indgivet alle de fornødne beviser for eksistensen, gyldigheden og beskyttelsesomfanget af sagsøgerens ældre varemærke, hvorpå indsigelsen var støttet. Tilsidesættelse af regel 19, stk. 3, sammenholdt med regel 98, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, idet appelkammeret fejlagtigt vurderede, at de af sagsøgeren indgivne oversættelser ikke var tilstrækkeligt klare og velstrukturerede.

____________