RETTENS KENDELSE (Femte Afdeling)

25. juni 2003 (1)

»Annullationssøgsmål - beslutning om at indgå en forskningskontrakt - frist - afvisning«

I sag T-287/02,

Asian Institute of Technology (AIT), Pathumthani (Thailand), ved avocat H. Teissier du Cros, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved P. Kuijper og B. Schöfer, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 4. juli 2000 om at indgå en forskningskontrakt inden for rammerne af »Asia-Invest«-programmet med Center for Energy-Environment Research and Development,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. García-Valdecasas, og dommerne P. Lindh og J.D. Cooke,

justitssekretær: H. Jung,

afsagt følgende

Kendelse

Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger

1.

    Asian Institute of Technology (herefter »sagsøgeren« eller »AIT«) er en institution, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som beskæftiger sig med teknologisk undervisning og forskning. Institutionen er beliggende i Thailand og blev stiftet ved kongelig bevilling i november 1967.

2.

    Center for Energy-Environment Research and Development (herefter »CEERD«) var i hvert fald frem til 2001 en afdeling af AIT uden retsevne. Centrets direktør indtil den 31. december 2001 var Thierry Lefèvre.

3.

    »Asia-Invest«-programmet er et led i en række initiativer fra Det Europæiske Fællesskab, hvis formål er at fremme det økonomiske samarbejde og den gensidige forståelse mellem Den Europæiske Union og Asien gennem støtte af det handelsmæssige samarbejde. Programmet tilsigter at lette indgåelsen af partnerskaber mellem europæiske og asiatiske virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, samt at styrke handels- og investeringsstrømmene mellem de to regioner.

4.

    Den 1. juli 1999 offentliggjorde Kommissionen som led i dette program indkaldelse af forslag nr. 1B/AP/384 i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT C 185, s. 14). Kommissionen modtog efter offentliggørelsen adskillige forslag fra støtteansøgere, heriblandt et forslag fra en institution kaldet »Center for Energy-Environment Research & Development - Asian Institute of Technology«. Dette forslag var vedlagt en skrivelse af 21. oktober 1999, som var udfærdiget på brevpapir ligeledes påført navnet Center for Energy-Environment Research & Development, og som var underskrevet af Thierry Lefèvre.

5.

    Kommissionen besluttede at godkende dette forslag og underskrev i overensstemmelse hermed den 4. juli 2000 kontrakt nr. ASI/B7-301/95/108-62 med Center for Energy-Environment Research & Development - Asian Institute of Technology (herefter »den anfægtede beslutning«). Kontrakten benævnes i det følgende »den første kontrakt«.

6.

    Den første kontrakt foreskrev, at Center for Energy-Environment Research & Development - Asian Institute of Technology blev tildelt EF-støtte med et maksimumbeløb på 42 227,50 EUR til finansiering af et program vedrørende udbredelse af små og mellemstore thailandske virksomheders kendskab til fællesskabsretten og navnlig til direktiverne om de »nye samarbejdsinitiativer«. Samme kontrakt fastslog, at Kommissionen udbetalte et forskud på 33 782 EUR og foretog en beregnet endelig udbetaling på 8 445,50 EUR. I henhold til kontraktens artikel 4 (3) skulle betalingerne ske til AIT's bankkonto nr. 381-1-00099-9 i Thai Farmers Bank.

7.

    Artikel 5 i den første kontrakt opgav som kontaktadresse for modtageren af EF-støtten følgende adresse:

»Center for Energy-Environment Research & Development - Asian Institute of Technology, Km 42, Paholyothin Highway, Klong Luang, Pathumthani, Thailand 12120, Tlf.: +66-2-524.54.01/524.65.81, Fax: [phone], Kontaktperson: Prof. Thierry Lefèvre, Direktør.«

8.

    Den 4. september 2000 underskrev Thierry Lefèvre, der præsenterede sig som direktør for CEERD, den første kontrakt, og påførte AIT's stempel ved siden af sin underskrift.

9.

    Den 28. december 2000 indbetalte Kommissionen det fastsatte forskud på 33 782 EUR til ovennævnte bankkonto. Thierry Lefèvre anerkendte modtagelsen af dette beløb ved skrivelse af 18. januar 2001, der indeholdt en kvittering udarbejdet af AIT's bogholder. I maj 2002 foretog Kommissionen en »endelig betaling« på 78,86 EUR til samme konto.

10.

    Den 17. juli 2002 tilskrev bestyrelsen for AIT Kommissionen således:

»Jeg handler på vegne af Asian Institute of Technology, hvis hovedkontor er beliggende i Bangkok, Thailand, og hvis bestyrelsesformand er Jean-Louis Armand.

Denne har uden nærmere oplysninger meddelt mig, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med »Asia-Invest«-programmet har overdraget Center for Energy-Environment Research & Development et projekt benævnt »Facilitating the Dissemination of European Clean Technologies in Thailand« [Fremme af spredningen af europæiske rene teknologier i Thailand].

Dette projekt, som nødvendigvis indebærer europæisk finansiering, har, så vidt jeg har forstået, givet sig udslag i en kontrakt mellem Kommissionen og CEERD, der er repræsenteret ved centrets såkaldte direktør, Thierry Levèvre.

Jeg er blevet pålagt at anfægte beslutningen om at indgå denne kontrakt ved De Europæiske Fællesskabers Domstol med den begrundelse, at denne er ugyldig, eftersom CEERD blot er en afdeling af AIT uden retsevne (»not a legal entity«), som ikke har nogen bemyndigelse til at indgå kontrakter i dette uretmæssigt benyttede navn, især ikke gennem Thierry Lefèvre, som ikke længere er direktør for centret og ikke har været det længe.

Men jeg må i den forbindelse respektere en fristregel, hvorfor jeg anmoder Dem om at oplyse, hvorvidt beslutningen om at indgå denne kontrakt med CEERD har været genstand for en offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende og hvornår.

[...]«

11.

    Som svar på skrivelsen af 17. juli 2002 fremsendte direktøren for Kommissionens Samarbejdskontor (EuropeAid), E.W. Muller, den 21. juli 2002 en skrivelse til

bestyrelsen for AIT med følgende ordlyd:

»Med henvisning til Deres forespørgsel fremsender jeg herved de ønskede oplysninger:

-    den pågældende kontrakt blev underskrevet den 22. februar 2002 af undertegnede og hr. Eich fra EuropeAid på den ene side, og den 27. februar 2002 af professor Thierry Lefèvre, direktør for »Center for Energy-Environment Research and Development«, på den anden side;

-    det samlede beløb for projektet beløber sig til 68 704,70 [EUR], hvoraf 34 352,35 udgør den af Europa-Kommissionen udbetalte støtte til dette projekt;

-    80% af fællesskabsstøtten, dvs. 27 481,88 [EUR], er blevet udbetalt i form af forskud. Restbeløbet, dvs. 6 870,47 [EUR], udbetales, når projektet er afsluttet;

-    projektets gennemførelse varer 15 måneder og afsluttes den 28. maj 2003;

-    af bilaget til nærværende skrivelse fremgår, hvor beløbet er indbetalt;

-    kontrakten er indgået efter offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af en indkaldelse af forslag til Asia-Invest-programmet af 10. april 2001 med samme overskrift som ovenfor anført;

-    tildeling af kontrakter sker på baggrund af drøftelser i et bedømmelsesudvalg, som efterfølgende skal godkendes af den kontraherende myndighed, dvs. Europa-Kommissionen.

Til Deres orientering blev der den 4. juli 2000 underskrevet en tilsvarende kontrakt mellem Europa-Kommissionen på den ene side og direktør for CEERD, Thierry Lefèvre, på den anden side. Europa-Kommissionens støtte udgjorde 42 227,50 [EUR]. Projektets varighed var 17 måneder og dette er nu afsluttet. Hele fællesskabsstøtten er blevet udbetalt.

[...]«

12.

    Under disse omstændigheder har sagsøgeren ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 23. september 2002 anlagt nærværende sag.

13.

    Ved stævning indleveret samme dag har AIT ligeledes nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 22. februar 2002 vedrørende indgåelse af den anden kontrakt (jf. præmis 11, herefter »den anden kontrakt«). Denne sag er registreret som sag T-288/02.

14.

    Den 20. december 2002 indleverede Kommissionen sit svarskrift til Rettens Justitskontor.

15.

    Den 23. januar 2003 anmodede Retten parterne om at indgive indlæg vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt denne sag kan fremmes til realitetsbehandling, især under hensyn til den omstændighed, at den blev anlagt den 23. september 2002, mens den anfægtede beslutning blev truffet den 4. juli 2000.

16.

    Retten anmodede desuden sagsøgeren om at besvare følgende spørgsmål:

-    bekræfter sagsøgeren, at den i artikel 4, stk. 3, i kontrakten af 4. september 2000 (bilag B 2 i svarskriftet) nævnte bankkonto i Thai Farmers bank (nr. 381-1-00099-9) var en konto tilhørende AIT?

-    bekræfter sagsøgeren, at betalingerne til fordel for AIT, som Kommissionen nævner i svarskriftets punkt 16 og 18, blev indbetalt til den pågældende konto og modtaget af sagsøgeren?

17.

    Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 11. februar 2003 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan antages til realitetsbehandling, og besvaret bekræftende på de to ovennævnte spørgsmål. Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 12. februar 2003 har Kommissionen anmodet Retten om at afvise sagen, idet denne er anlagt for sent.

Parternes påstande

18.

    Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

-    Sagen antages til realitetsbehandling.

-    Den anfægtede beslutning annulleres.

19.

    Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

-    Sagen afvises.

-    Subsidiært, frifindelse.

-    Retten træffer afgørelse om sagens omkostninger efter gældende regler.

Retlige bemærkninger

20.

    Ifølge fast retspraksis er søgsmålsfristerne hverken undergivet Rettens eller parternes rådighed, men er ufravigelige regler (Rettens dom af 15.3.1995, sag T-514/93, Cobrecaf m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 621, præmis 40, og af 14.7.1998, sag T-119/95, Hauer mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 2713, præmis 22).

21.

    I henhold til procesreglementets artikel 113 kan Retten til enhver tid af egen drift efterprøve, om en sag skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt, og i den forbindelse træffe afgørelse i henhold til bestemmelserne i procesreglementets artikel 114, stk. 3 og 4. Det tilkommer således Retten af egen drift at undersøge, om søgsmålsfristen er overholdt (Rettens dom af 18.9.1997, forenede sager T-121/96 og T-151/96, Mutual Aid Administration Services mod Kommissionen, Sml. II, s. 1355, præmis 39).

22.

    I henhold til artikel 114, stk. 3, i Rettens procesreglement forhandles der mundtligt, medmindre Retten bestemmer andet. I den foreliggende sag finder Retten, at de oplysninger, der fremgår af sagen, er tilstrækkelige, og bestemmer, at det er ufornødent, at parterne afgiver mundtlige indlæg.

23.

    Det bemærkes, at i henhold til artikel 230, stk. 5, EF, skal et annullationssøgsmål indgives inden to måneder, efter at den anfægtede retsakt, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren eller, i mangel heraf, senest to måneder efter, at sagsøgeren har fået kendskab til den. Denne frist skal desuden forlænges under hensyn til afstanden. I den forbindelse fremgår det af bestemmelserne i procesreglementets artikel 102, stk. 2, sammenholdt med bilag II til Domstolens procesreglement, i den affattelse, der var gældende indtil den 1. februar 2001, at denne frist under hensyn til afstanden var en måned for parter, der ikke har deres sædvanlige opholdssted i et europæisk land eller territorium.

24.

    I det foreliggende tilfælde blev den anfægtede beslutning vedtaget af Kommissionen den 4. juli 2000. Den blev meddelt Thierry Lefèvre på et ikke nærmere fastsat tidspunkt, idet denne imidlertid fik kendskab til beslutningen senest den 4. september 2000, som var det tidspunkt, hvor han underskrev den første kontrakt.

25.

    Ifølge de i denne kendelses præmis 23 anførte regler udløb søgsmålsfristen således senest den 4. december 2000.

26.

    Dette søgsmål, som blev anlagt den 23. september 2002, er således i princippet anlagt for sent.

27.

    Sagsøgeren har imidlertid i sine bemærkninger af 11. februar 2003 gjort gældende, at fristen først begyndte at løbe den 21. juli 2002, som var den dato, på hvilken Kommissionen tilskrev AIT for at underrette institutionen om underskrivningen af den første kontrakt den 4. juli 2000. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne kontrakt blev indgået, »uden at virksomhedens hovedkontor var vidende herom«, af en »almindelig filial, der blev ledet af en almindelig ansat i virksomheden«. Thierry Lefèvre var ifølge sagsøgeren ikke bemyndiget til at repræsentere AIT, og meddelelsen af den første kontrakt til samme Thierry Lefèvre kan derfor ikke bevirke, at søgsmålsfristen begyndte at løbe.

28.

    Denne argumentation kan imidlertid ikke lægges til grund. Det er således ubestridt, at CEERD var en afdeling af AIT, at Thierry Lefèvre frem til den 31. december 2001 var direktør for denne afdeling, og at han over for tredjemand havde bemyndigelse til at lede afdelingens aktiviteter. Den blotte omstændighed, at der foreligger en kontrovers mellem AIT's ledende organer og en af dets ansatte, i dette tilfælde Thierry Lefèvre, hvad angår omfanget af sidstnævntes beføjelser og især dennes kompetence til at forpligte AIT over for tredjemand, kan ikke gøre det muligt for AIT at tage afstand fra den første kontrakt. Dette gælder så meget desto mere, som det i det foreliggende tilfælde fremgår af sagen, at kontrakten fuldt ud er opfyldt, og at AIT har opnået den økonomiske fordel af denne opfyldelse, eftersom støtten er blevet udbetalt til AIT's egen konto.

29.

    Under alle omstændigheder er det tvivlsomt, om en annullation af den anfægtede beslutning har nogen retlig interesse. Som nævnt i foregående præmis er den første kontrakt således fuldt ud opfyldt, og den pågældende støtte er af Kommissionen blevet indbetalt til AIT's konto. En annullation af den anfægtede beslutning har derfor ingen praktisk betydning for sagsøgeren.

30.

    Endelig bemærkes, at såfremt AIT er af den opfattelse, at det har lidt tab som følge af den af Thierry Lefèvre udviste adfærd, må det gøre sine rettigheder gældende ved de kompetente nationale domstole.

Sagens omkostninger

31.

    I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det i overensstemmelse med Kommissionens påstand pålægges denne at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

for ret:

1)    Sagen afvises.

2)    Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afholdte omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg den 25. juni 2003.

H. Jung

R. García-Valdecasas

Justitssekretær

Afdelingsformand

1: Processprog: fransk.