Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 16. marts 2005

i sag T-283/02, EnBW Kernkraft GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(TACIS-programmet - tjenesteydelser i forbindelse med et kernekraftanlæg i Ukraine - manglende vederlag - Rettens kompetence - erstatningssøgsmål - ansvar uden for kontraktforhold)

(Processprog: tysk)

I sag T-283/02, EnBW Kernkraft GmbH, tidligere Gemeinschaftskernkraftwerk Neckar GmbH, Neckarwestheim (Tyskland), ved Rechtsanwalt S. Zickgraf, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: S. Fries og F. Hoffmeister, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning i henhold til artikel 288 EF for det tab, som sagsøgeren påstår at have lidt som følge af, at Kommissionen ikke har ydet selskabet vederlag for de tjenesteydelser, som det har erlagt inde for rammerne af TACIS-programmet, vedrørende kernekraftanlægget i Zaporoshje (Ukraine), har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og V. Vadapalas; justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Christensen, den 16. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2.    Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 289 af 23.11.2002.