Language of document :

Sag anlagt den 14. november 2008 - Sun World International mod KHIM - Kölla Hamburg Overseas Import (SUPERIOR SEEDLESS)

(Sag T-493/08)

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Sun World International LLC (Bakersfield, De Forenede Stater) (ved solicitor M. Holah)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Kölla Hamburg Overseas Import GmbH & Co. KG (Hamburg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 3. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1378/2007-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "SUPERIOR SEEDLESS" for varer i klasse 31 - EF-varemærkeregistrering nr. 610 980

Indehaver af EF-varemærket: Sun World International LLC

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Kölla Hamburg Overseas Import GmbH & Co. KG

Annullationsafdelingens afgørelse: Delvis annullation af det omhandlede EF-varemærke

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, og artikel 51, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret: (i) foretog en urigtig udpegelse af den relevante kundekreds; (ii) med urette nægtede en tilbagekaldelse af EF-varemærkeregistreringen i forhold til nogle af de omfattede varer; (iii) lagde en uretmæssig antagelse til grund om, at der ikke forelå nogen registrering i Det Forenede Kongerige eller Irland; og (iv) vurderede de fremlagte beviser urigtigt.

____________