Forenede sager T-568/08 og T-573/08

Métropole télévision (M6) og Télévision française 1 SA (TF1)

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – radio- og tv-selskabers public service-opgaver – Den Franske Republiks påtænkte støtte til fordel for France Télévisions – kapitaltilførsel på 150 mio. EUR – beslutning om ikke at gøre indsigelser – tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – proportionalitetskriteriet – ingen alvorlige vanskeligheder«

Sammendrag af dom

1.      Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støtteforanstaltnings forenelighed med fællesmarkedet – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase

(Art. 88, stk. 2 og 3, EF)

2.      Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig

(Art. 86, stk. 2, EF og art. 87, stk. 1, EF)

3.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – omfattet af traktatens bestemmelser – kriterier for vurderingen af, om statsfinansieringen er forenelig med fællesskabet – kriterier for vurderingen af, om statsfinansieringen er forenelig med fællesskabet – ingen betingelse om økonomisk effektivitet hos den erhvervsdrivende, der skal levere tjenesten

(Art. 86, stk. 2, EF)

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsbeslutning vedrørende statsstøtte

(Art. 253 EF)

1.      Den formelle undersøgelsesprocedure er i henhold til artikel 88, stk. 2, EF uundværlig, når Kommissionen støder på alvorlige vanskeligheder ved undersøgelsen af, om en støtte er forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begrænse sig til den indledende undersøgelsesfase i medfør af artikel 88, stk. 3, EF i forbindelse med en godkendelse af en støtte, såfremt den efter en første undersøgelse kan nå til den opfattelse, at støtten er forenelig med fællesmarkedet. Hvis Kommissionen på grundlag af denne første undersøgelse imidlertid når til den modsatte opfattelse eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedømmelsen af, om støtten er forenelig med fællesmarkedet, skal den indhente alle de nødvendige udtalelser og med henblik herpå indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF.

Begrebet alvorlige vanskeligheder skal fastlægges objektivt. Med udgangspunkt i både omstændighederne ved vedtagelsen af den anfægtede retsakt og dens indhold skal det undersøges, om der foreligger sådanne vanskeligheder, på et objektivt grundlag ved at sammenholde beslutningens begrundelse med de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, da den traf afgørelse om den omtvistede støttes forenelighed med fællesmarkedet. Det følger heraf, at Rettens legalitetskontrol af, om der foreligger alvorlige vanskeligheder, i sagens natur er mere vidtgående end at undersøge, om der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

(jf. præmis 60 og 61)

2.      De fire betingelser fastlagt i præmis 95 i dom af 24. juli 2003, sag C-280/00, Altmark, har alene til formål at afgøre, om den pågældende foranstaltning udgør statsstøtte, med henblik på at afgøre, om der foreligger en forpligtelse til at anmelde foranstaltningen til Kommissionen i forbindelse med ny støtte, eller samarbejde med Kommissionen i forbindelse med eksisterende støtte.

Altmark-testen, som har til formål at afgøre, om der foreligger statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF’s forstand, må ikke sammenblandes med testen i artikel 86, stk. 2, EF, som gør det muligt at fastslå, om en foranstaltning, der udgør statsstøtte, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(jf. præmis 129 og 131)

3.      Ved vurderingen af, om statsfinansieringen af en public service-virksomhed er forenelig med fællesmarkedet, henset til fællesskabsreglerne om statsstøtte, er spørgsmålet, om en virksomhed, der har fået overdraget at udføre en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse (TAØI), kan opfylde sine public service-forpligtelser billigere, uden relevans. Artikel 86, stk. 2, EF indeholder ikke en betingelse om økonomisk effektivitet hos den erhvervsdrivende, der skal levere den offentlige tjeneste, ved leveringen heraf. Det, som artikel 86, stk. 2, EF tager sigte på ved vurderingen af støttens proportionalitet, er nemlig at hindre, at den virksomhed, der er pålagt en TAØI, nyder godt af en støtte, der er højere end nettoomkostningerne forbundet med dens public service-virksomhed.

Efter ordlyden af artikel 86, stk. 2, EF er de virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, underkastet traktatens bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem, dog forudsat, at udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. Formålet med traktatens artikel 86, stk. 2, der under visse omstændigheder gør det muligt at fravige traktatens almindelige regler, er at forlige medlemsstaternes interesse i at anvende visse, navnlig offentlige, virksomheder som økonomiske eller skattepolitiske instrumenter med Fællesskabets interesse i, at konkurrencereglerne overholdes, og at fællesmarkedets enhed bevares.

Det er ikke en forudsætning for, at betingelserne for at anvende artikel 86, stk. 2, EF er opfyldt, at den finansielle ligevægt eller de økonomiske overlevelsesmuligheder for den virksomhed, der har fået overdraget at udføre en TAØI, er truet. Det er tilstrækkeligt, at virksomheden, såfremt den ikke har de anfægtede rettigheder, er hindret i at opfylde de særlige opgaver, der er betroet den, således som de nærmere er fastlagt ved de forpligtelser og begrænsninger, der påhviler den, eller at det er nødvendigt at opretholde disse rettigheder, for at den, der har dem, kan opfylde de opgaver af almen økonomisk interesse, som er betroet den pågældende, på acceptable økonomiske vilkår.

I mangel af fællesskabsretlig regulering af området savner Kommissionen endvidere beføjelse til at tage stilling til, hvilket omfang den pågældende offentlige virksomheds offentligretlige forpligtelser bør have, dvs. spørgsmålet om, hvor store omkostninger der kan være forbundet med opfyldelsen af disse forpligtelser, ligesom Kommissionen hverken kan tage stilling til hensigtsmæssigheden af de nationale myndigheders politiske valg vedrørende dette spørgsmål eller til den offentlige virksomheds økonomiske effektivitet.

(jf. præmis 136-141)

4.      Begrundelseskravet i henhold til artikel 253 EF skal bedømmes på grundlag af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af retsakten, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de faktiske og retlige elementer, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter artikel 253 EF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.

(jf. præmis 163)